Ørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ørne en delmængde af (Accipitridae) er store rovfugle med kraftige næb og kløer. Man finder især ørne i Asien og Europa, men der er også ørne i Afrika og Amerika. Arterne kongeørn og havørn lever i Norge. Kongeørnen kan i Danmark ses i området nær Lille Vildmose i Jylland.
Ørne har særdeles godt syn på grund af store pupiller som tager maksimalt med lys ind, og kan få øje på byttedyr fra store højder. Det stærke, krumme næb bruger de til at rive kød løs fra byttet. Ørn bliver brugt som jagtfugl, og blandt disse regnes kongeørnen som den fineste, fordi den kan slå ned på så store dyr som ræve.
I dag er flere ørne truede dyr. De reproducerer sig langsomt, og populationerne har derfor svært ved at komme op igen efter udbredt jagt på dem. Derudover er ørnene langt oppe i fødekæden, og opsamler derfor store mængder miljøgifte.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ørnen i kulturen
Ørne dukker ofte op i litteratur og myter. De farlige og majestætiske fugle bruges også som symbol for flere lande og byer.
[redigér] Ørnen som herskersymbol
De ptolemæiske herskere i Ægypten brugte fuglen i deres segl. Ørnen var Zeus' og Jupiters fugl i græsk og romersk gudelære. Romerne brugte ørnen som symbol for deres hær og rige.
[redigér] Moderne brug af ørnesymbolet
Shqipëria, Ørnelandet, på dansk kendt som Albanien, bruger fuglen som nationalt symbol, og i lighed med Moldova har de en ørn i flaget. Polen, Moldova og Rumænien bruger også ørnen i rigsvåbenet. Ørnen er eller har været nationalt eller kongeligt symbol for Preussen, Østrig, Zar-Rusland og Sverige. Til Sverige kom symbolet gennem Bernadotteslægten, efter at Napoleon havde genoptaget brugen af ørnen som feltsymbol.
Mens europæisk brug af ørne som hovedregel handler om kongeørnen, har andre lande taget andre mægtige ørnearter i brug som symbol. Filippinernes nationalfugl er den truede abeørn, mens USA bruger den hvidhovedede havørn som nationalt symbol.
[redigér] Se også
- Fiskeørn
- Havørn
- Kongeørn
- Ørnen (stjernebillede) (repræsenterer Zeus' ørn nævnt herover).
- Ørnen (tv-serie)
Kategorier: Ørne | Rovfugle | Fugle