Air Force One
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Air Force One er kaldenavnet på det af det amerikanske luftvåbens fly, der til enhver tid befordrer USA's præsident.
Oftest bruges som Air Force One et af to modificerede Boeing 747-200B-fly som i starten af 1990'erne blev bygget specielt til formålet.
Air Force One har været i Danmark to gange: Ved Præsident Clintons besøg i København i 1997, og senest ved Præsident Bushs besøg i juli 2005.
Ved begge besøg i København deltog to næsten identiske Air Force One-fly. På haleroret ses en anden identifikationskode for flyet: 28000 på det ene og 29000 på det andet fly. Den tredje og sidste betegnelse er luftvåbnets: VC-25A, idet alle flyvninger udføres af en militærgruppe: Presidential Airlift Group, som er den del af . Air Mobility Command. 89th Airlift Wing.
Air Force One er stationeret i Andrews Air Force Base i delstaten Maryland.
Flyet har en rækkevidde på 12.600 km og har plads til mere end 70 passagerer. Der er to indgange til flyet, en forrest og en agterst. Den forreste er den fornemme og den agterste er mindre fornem. Mange oppositionsledere er blevet fornærmet over at skulle bruge 'bagdøren'.
Når præsidenten rejser med fly, disponerer han desuden ofte over både helikopter og skudsikker limousine. Igen anvendes nummerbetegnelser - idet helikopteren kaldes Marine One da den stilles til rådighed af USA's marinekorps. Tilsvarende for de andre våbenarter findes Army One, Navy One (kun brugt éen gang), Coast Guard One (aldrig brugt) og Executive One, når det drejer sig om et, rekvireret, civilt fly.
Præsident Clinton fik ved sit besøg overrakt en bycykel: Citybike One som et eksempel på et enkelt og billigt transportmiddel.
Tilsvarende vil fly med den siddende amerikanske vicepræsident hedde Air Force Two, Marine Two osv.
[redigér] Litteratur, video
Air Force One er ofte blevet anvendt i både litteratur og film.
I 1997 spillede Harrison Ford præsident i filmen Air Force One, hvor han bliver kidnappet af russiske terrorister. I den populære tv-serie Præsidentens mænd (The West Wing) fra 1999 indgår flyet også som en vigtig institution.
[redigér] Eksterne henvisninger