Augustinerordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Augustinerordenen opstod i slutningen 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes, blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algier[1].
Den er baseret på Skt. Augustins Regel, som er udledt af dele af Augustins skrifter, stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 1100-tallet. Klosterlivet bestod for en stor del af teologiske studier og videnskabeligt arbejde.
Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser og der har været følgende augustinerklostre her i landet:
- Klostret på Eskildsø i Roskilde Fjord
- Æbelholt Kloster
- Vestervig Kloster
- Asmild Nonnekloster, Viborg
- Grinderslev Kloster, Salling
- Tvilum Kloster
- Mariaklostret i Viborg
- Nonneklostret i Viborg
Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.
[redigér] Se også
[redigér] Kilde
- ↑ H.N. Garner: Atlas over danske klostre p. 19, 1968
