Axel Olrik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Axel Olrik (3. juli 1864, København – 17. februar 1917, Øverød) var en dansk folkemindeforsker. Han var søn af Henrik Olrik.
Olrik blev 1881 student fra Metropolitanskolen. Her blev han påvirket af Oehlenschlägers nordiske digte, nordens oldsager, Worsaaes Guldhornstydning og Sophus Bugges myteteorier. I en artikel om Bugge i Danske Studier i 1907 fortalte han således:
"Da jeg sad i Metropolitanskolens øverste klasse, 16-17 år gammel, knitrede det med nye hypoteser om den nordiske mytologis alder og udspring. Den ene var Bugges antik-kristen-irske teori; den Worsaaes guldhornstydning med ganske modsat stræben."
(citeret fra Nogle Grundsætninger for Sagnforskning, 1921)
Han valgte derfor nordisk filologi som universitetsstudium og kom i et nært forhold til professor Svend Grundtvig, der dog allerede døde i 1883. Han vandt 1886 Københavns Universitets guldmedalje ved en afhandling om Ældre Eddas alder. Spørgsmålet, han besvarede, var: "Hvor vidt er det berettiget at anse Digtene i den saakaldte Sæmundar-Edda for ældre end alt, hvad der ellers haves af oldnordisk Skjaldskab?". Han tog 1887 magisterkonferens og studerede 1892 i Christiania (Oslo) under Bugge og Moltke Moe.
I sin disputats, Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie (også samme år udgivet i en lidt anden version – uden afsnittet "Nogle af Sakses fornaldsagaer", s. 129-170 – som Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. I. Forsøg på en tvedeling af kilderne), som han disputerede på grundlag af 20. maj 1892 med Ludvig Wimmer og Johannes Steenstrup som officielle opponenter, fremsatte han teorien om adskillelsen af Saxos danske og norsk-islandske kilder. Synspunktet blev nærmere udfoldet i Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. II Norrøne sagaer og danske sagn fra 1894. Teorien gav anledning til en meningsudveksling med historikeren Johannes Steenstrup i Arkiv för Nordisk Filologi i 1897.
I den oversættelse af Saxos Gesta Danorum, som Jørgen Olrik, Axels broder, udgav 1908-1912 med titlen Sakses Danesaga, blev det ved de enkelte sagn på grundlag af Axel Olriks arbejder angivet, om sagnene var af norsk eller dansk herkomst.
Foruden studierne over Saxos kilder var fortsættelsen af Svend Grundtvigs udgaver af Danmarks gamle Folkeviser og Danske Ridderviser vigtige arbejder fra Olriks hånd. Dertil kom Danske Folkeviser i Udvalg (udgivet 1899-1909 sammen med Ida Falbe-Hansen), Om Ragnarok (1902), Danmarks heltedigtning, I-II (1903-1910), Nordisk Aandsliv i Vikingetid og tidlig Middelalder (1907) og Ragnarokforestillingens udspring (1913). Efter Olriks død udgav Hans Ellekilde Folkelige afhandlinger (1919), en samling af Olriks afhandlinger, og det efterladte næsten fuldendte værk Nogle Grundsætninger for Sagnforskning i 1921, der både i titel og stil leder tank hen på Kristian Erslevs værker om kildekritik i historievidenskaben, hvor det her blot er folkemindeforskningens metode, der behandles. Værket er desuden af Ellekilde forsynet med en længere indledning om Olrik og en bibliografi over Olriks skriftlige arbejder.
Olrik blev i 1897 ansat ved Københavns Universitet som midlertidig docent i nordiske folkeminder og tiltrådte samme sted i april 1913 et til ham oprettet professorat i nordiske folkeminder. I 1904 var han med til at stifte Dansk Folkemindesamling, hvor han var forstander til han i 1915 trak sig tilbage af helbredsmæssige årsager. I 1907 var han med til at stifte en international organisation af folkemindeforskere, Folklore Fellows.
Han ægtede 15. maj 1893 Margrete Sofie Eleonore Hasselquist, datter af afdøde kateket i Stege P. Hasselquist. Hustruen døde 31. oktober 1911. De er begge begravet på Søllerød Kirkegård.
