Beinisvørð
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Beinisvørð 469 m på det sydvestlige Suðuroy mellem Sumba og Lopra, er et af Færøernes mest kendte fuglefjelde med tusinder af rugende fugle. Beinisvørð er ofte brugt som et nationalt symbol i færøsk digtning, men var også særlig før i tiden en vigtig ernæringskilde for befolkningen. Der findes mange historier om den farefulde fuglefangst og ægindsamling ved Beinisvørð. I 1975 og 1976 forårsagede to store fjeldskred, at fjeldet ændrede udseende og tusinder af fuglenes ynglepladser blev ødelagt.
På Suðuroy ligger alt tæt ved hinanden. Basaltområder med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder svagt. Dér findes fjordene, hvor færingerne bor.
[redigér] Turisme
“Følg fjeldvejen Sumba – Lopra og parker ved antennen. Følg efter lyst og tid kysten ved Beinisvørð. Følg fårestierne syd og nord og hold jer mindst 2 m fra afgrunden. Se fuglene svæveflyve og lande på fjeldsiderne, se når tågen stille kommer svævende ind fra havet, se solen går ned, se brændingen 300 m nede, giv jer tid til at nyde det enestående Beinisvørðområde. Bedst i stille og klart vejr.
Beinisvørð har imod nord og derfra helt om til sydvest og øst et lodret fald. På toppen føler man sig omtrent på verdens tag. Udsigten er et panorama uden lige. Kystens stejle klipper, kløfter, huler og udsigten ned mod havet vil man aldrig glemme. Af og til kan man observere havgusen, der langsomt stiger fra foden af klipperne som et tågeslør gennem klipper og revner. Den kan f.eks samle sig i en af de store kløfter og vælde op over grønsværen, som tæt hvid røg der spredes igennem den solvarme luft og forsvinder, eller bliver grundlag for en enkelt lille hvid sky der driver ind over højderne. Det ser ud som den rene magi.”
Kilde: Erik Christensen, Porkeri
