Broccoli
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broccoli (tidligere kendt som aspargeskål) er en grøntsag, der har vundet stor popularitet i Danmark i de senere år, blandt andet på grund af dens store vitaminindhold.
Broccoli er en kultivar af arten Brassica oleracea, der bl.a. også omfatter grønkål, kålrabi, blomkål og rosenkål. Den hører til kornblomstfamilien (Cruciferae eller Brassicaceae), og vokser vildt i middelhavsområdet. Den er gennem de sidste århundreder blevet kultiveret i Italien, og har nu nået en udbredelse i det meste af verden.
Ordet "broccoli" stammer fra latin brachium og italiensk brocco, som betyder arm eller gren. Det henviser formentlig til plantens opbygning med hvad der kan minde om en "stamme" og nogle "grene", som er dem man spiser.