Danmarksturneringen i fodbold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmarksturneringen i fodbold er en fodbold-turnering arrangeret af Dansk Boldspil-Union siden 1927. Vinderen af turneringens bedste række kåres til Danmarksmester i fodbold.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Danmarksturneringens struktur og forløb
Danmarksturneringen består (pr. 2006/2007) af tre divisioner og nogle underliggende serier.
I hver sæson, der løber fra efterår til foråret det efterfølgende år, spiller holdene i de forskellige divisioner og serier mod hinanden et fastsat antal gange. En sejr giver 3 point og et uafgjort resultat giver 1 point. Det hold, der ved sæsonens afslutning har flest point vinder rækken.
[redigér] Divisioner og serier
- Superligaen (SAS Ligaen) med 12 hold (33 kampe).
- Rækkens bedste hold kåres til Danmarksmester og får guldmedaljer, mens nr. 2 og tre får hhv. sølv- og bronzemedaljer. Danmarksmesteren vinder desuden kvalifikation til næste sæsons UEFA Champions League mens nr. 2 vinder kvalifikation til næste sæsons UEFA Cup. De to dårligst placerede hold rykker ned og spiller næste år i 1. division.
- 1. division (Viasat Sport Divisionen) med 16 hold (30 kampe).
- De to bedste hold rykker op i Superligaen i næste sæson. De tre dårligst placerede hold rykker ned i 2. division.
- 2. division Øst og Vest med hver 14 hold (26 kampe).
- Det bedste hold i øst- og vest-divisionen, der ikke allerede er repræsenteret i de ovenliggende divisioner, rykker op i 1. division. De to næstbedst placerede hold spiller play-off-kampe om den sidste oprykningsplads. De to dårligste hold i hver division rykker ned i Danmarksserien.
- Danmarksserien - opdelt i to puljer med hver 16 hold (30 kampe).
- De to bedste rykker op, mens de tre dårligste rykker ned i en Kvalifikationsrækken.
- Kvalifikationsrækken - opdelt i tre puljer med hver 8 hold (14 kampe).
- Denne rækkes turneringer afgøres på et halvt år (enten forår eller efterår). Om foråret spiller holdene om oprykning til Danmarksserien (to hold fra hver pulje). Om efteråret spiller holdene om at undgå nedrykning til de lokale serier (fire hold fra hver pulje rykker ned).
| Niveau | Rækker, navne, antal hold | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Superligaen – SAS Ligaen 12 hold |
|||||
| 2 | 1. division – Viasat Sport Divisionen 16 hold |
|||||
| 3 | 2. division Øst 14 hold |
2. division Vest 14 hold |
||||
| 4 | Danmarksserien pulje 1 16 hold |
Danmarksserien pulje 2 16 hold |
||||
| 5 | Kvalifikationsrækken pulje 1 8 hold |
Kvalifikationsrækken pulje 2 8 hold |
Kvalifikationsrækken pulje 3 8 hold |
|||
- Lokale serier
- Hver af DBU's seks lokalunioner har en kvalifikationsserie til Kvalifikationsrækken, fx Fynsserien, Københavnsserien og lignende. Herunder ligger endnu et lag af serier, hvor serie 1 er den bedste, serie 2 den næstbedste o.s.v.
- Disse rækkers turneringer følger kalenderåret, dvs. de starter om foråret og slutter det følgende efterår.
| Niveau | Rækker, navne, antal hold | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 6 | Københavnsserien 14 hold |
Sjællandsserien 14 hold |
Lolland-Falster- serien 12 hold |
Fynsserien 14 hold |
Jyllandsserien 2 puljer a 14 hold |
|
| 7 | Bornholmsserien DiBa-serien 14 hold |
KBU Serie 1 2 puljer a 12-14 hold |
SBU Serie 1 2 puljer a 12 hold |
LFBU Serie 1 14 hold |
FBU Serie 1 2 puljer a 14 hold |
JBU Serie 1 4 puljer a 12 hold |
| 8 | BBU Serie 1 7 hold |
KBU Serie 2 3 puljer a 12-14 hold |
SBU Serie 2 4 puljer a 12 hold |
LFBU Serie 2 14 hold |
FBU Serie 2 4 puljer a 12 hold |
JBU Serie 2 8 puljer a 12 hold |
| 9 | BBU Serie 2 7 hold |
KBU Serie 3 5 puljer a 12 hold |
SBU Serie 3 8 puljer a 12 hold |
LFBU Serie 3 2 puljer a 12 hold |
FBU Serie 3 8 puljer a 12 hold |
JBU Serie 3 16 puljer a 12 hold |
| 10 | BBU Serie 3 6 hold |
KBU Serie 4 6 puljer a 12 hold |
SBU Serie 4 16 puljer a 12 hold |
LFBU Serie 4 3 puljer a 12 hold |
FBU Serie 4 8 puljer a 12 hold |
JBU Serie 4 32 puljer a 12 hold |
| 11 | KBU Serie 5 5 puljer a 9 hold |
SBU Serie 5 14 puljer a 12 hold |
LFBU Serie 5 2 puljer a 12 hold |
FBU Serie 5 8 puljer a 9-12 hold |
JBU Serie 5,1 32 puljer a 6 hold |
|
| 12 | SBU Serie 6 14 puljer a 8-10 hold |
JBU Serie 5,2 87 puljer a 6 hold |
||||
| 13 | JBU Serie 6 39 puljer a 6 hold |
|||||
[redigér] Danmarksturneringens historie
[redigér] De tidligste Danmarksmesterskaber
Der har været spillet om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer siden 1912
I København havde man siden sæsonen 1889/90 afviklet Københavnsmesterskabet, men efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab.
I 1912 indførte DBU derfor en cupturnering om Damarksmesterskabet i fodbold mellem vinderne af DBU's lokalunioners turneringer. Eftersom de københavnske klubber i lokalunionen KBU var de klart stærkeste, gik KBU-mesteren direkte i DM-finalen, mens de andre lokalunioners mestre måtte spille playoff-kampe om den anden plads i finalen. Undertiden deltog også nr. 2 fra KBU's turnering i kampen om den anden finaleplads. Denne turnering blev spillet til og med sæsonen 1926/27.
[redigér] Danmarksturneringen 1927 - 1978
Fra og med sæsonen 1927/28 oprettedes Danmarksturneringen - en egentlig landsdækkende turnering. I første omgang spillede 20 hold i 5 grupper, hvorfra vinderne gik videre til et slutspil. Denne turneringsfom kom imidlertid rigtig dårligt fra start.
I det første DM-slutspil sluttede B 93, BK Frem og B 1903 med lige mange point. Denne situation var der imidlertid ikke taget højde for i reglerne, så DBU foreslog at der blev spillet omkampe mellem de tre hold for at få mesterskabet afgjort. Frem og B 93 afslog imidlertid at deltage i omkampene, og B 1903 nægtede at blive mestre på denne baggrund, og så besluttede DBU ikke at kåre nogen mester den sæson.
Fra sæsonen 1929/30 blev der for første gang oprettet en "bedste række" kaldet Mesterskabsserien med 10 hold, der afgjorde mesterskabet mellem sig. Denne struktur holdt til og med 1957, kun afbrudt af ændringer under besættelsen, hvor man på grund af transportmæssige problemer afviklede mesterskabet som tre regionale ligaer, efterfulgt af en cupturnering for de 8 bedste hold.
Efter besættelsen skiftede de bedste rækker navn til 1. division, 2. division og 3. division. Den bedste række bestod forsat kun af 10 hold. I 1953/54 blev Køge Boldklub den første provinsklub, der vandt mesterskabet. Året efter blev AGF Danmarksmester, som den første jyske klub.
Fra 1958 blev turneringsperioden ændret så den fulgte kalenderåret, og den bedste række blev udvidet til 12 hold. I 1959 vandt B 1909 Danmarksmesteskabet som det første fynske hold.
Fra og med 1975 blev 1. division blevet udvidet til 16 hold.
[redigér] "Betalt fodbold" 1978 - 1991
Frem til 1978 havde DBU insisteret på at der kun måtte optræde amatører i Danmarksturneringen, selv om de fleste andre lande forlængst havde indført professionel fodbold. Konsekvensen var at dansk fodbold sakkede agterud og at de bedste danske spillere tog til udenlandske klubber.
Da politikeren Helge Sander og den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen truede med oprette en konkurrende professionel fodboldliga i Danmark gav DBU imidlertid efter for presset. Fra sæsonen 1978/1979 accepterede man "betalt fodbold", hvor spillerne var professionelle. Det førte til en generel professionalisering af klubberne i Danmarksturneringen, der kulminerede da Brøndby IF blev børsnoteret i 1987.
Professionaliseringen af Danmarksturneringen førte til krav om flere attraktive kampe for de bedste hold, der kunne tiltrække tilskuere og TV-indtægter og færre kampe mod små klubber.
I 1986 forsøgte man at skære antallet af klubber ned til 14, men de bedste klubber pressede på for at skabe yderligere ændringer.
[redigér] Superligaen 1991 -
I sæsonen 1991 indførtes Superligaen bestående af 10 hold, og fra sæsonen 1991/92 vendte man igen mesterskabssperioden, så der blev spillet efterår-forår. I de fire sæsoner til og med 1994/95 spillede de 10 hold en dobbeltturnering, hvorfra de 8 bedste hold gik videre til slutspillet om DM, mens de to dårligste spillede kvalifikation til næste års superliga mod de seks bedste hold fra 1. division i "Kvalifikationsligaen".
Fra sæsonen 1995/96 udvidedes Superligaen til 12 hold, der spillede tripelturnering om mesterskabet, og denne struktur er blevet bibeholdt indtil i dag.
