Det Danske Filminstitut
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Danske Filminstitut (DFI) er en statsinstitution under Kulturministeriet. Instituttet blev oprettet i 1972, hvor det afløste Filmfonden, med det formål at administrere statsstøtten til danske film.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Formål
I 1997 blev instituttet sammenlagt med Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum og har nu ifølge filmloven til formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Dette omfatter blandt andet følgende opgaver:
- Økonomisk støtte til danske film
- Udbredelse af kendskabet til danske film (samt udenlandske film i Danmark)
- At sikre sikre den danske filmarv og gøre den tilgængelig for offentligheden
- At fremme eksperimenterende filmkunst og talentudvikling
[redigér] DFI's virksomhed
DFI opfylder sine opgaver ved blandt andet følgende:
- Udgivelse af tidsskriftet FILM
- Drift af Cinemateket, herunder en bog- og videohandel
- Drift af FILM-X, et interaktivt filmlaboratorium med offentlig adgang
- Drift af bibliotek, billed- og plakatarkiv samt filmarkiv
samt økonomisk støtte til danskbaserede filmprojekter. Langt størstedelen af danske film finansieres med større eller mindre støtte fra DFI.
[redigér] Ledelse
Bestyrelsen består pr. 15. maj 2005 af:
- Morten Hesseldahl (formand)
- Bodil Nyboe Andersen (næstformand)
- Ulla Brockenhuus-Schack
- Torben Krogh
- Prami Larsen
- Birgit Nordsmark Henriksen
Administrerende direktør er Henning Camre.
[redigér] Organisation
DFI er opdelt i følgende områder:
- Produktion og udvikling (leder: Jørgen Ramskov)
- Distribution og formidling (leder: Anders Geertsen)
- Museum og cinematek (leder: Dan Nissen)
- Administration (leder: Dorthe Tauber Nissen)
- Talentudvikling (kunstnerisk leder: Vinca Wiedemann)