Determinisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden inklusiv én selv og alle ens handlinger er fastlagt fra fra start til slut – man har altså ingen fri vilje.
Teorien hæftes mere end ofte sammen med argumentationen for, at denne determinerethed er fysisk/snarere end teologisk. Det er altså ikke Gud eller nornerne, der har bestemt de store eller små linjer i ens liv, men fysiske love, der bestemmer hver enkelt detalje.
Ingen fysikere kan undersøge, om Universet er deterministisk, da fysikken per definition altid kun kan beskæftige sig med den deterministiske del af universet, og ofte kun det der er kausalt bestemt. Således er de statistiske love indenfor kvantemekanikken netop også kun love for, hvor sandsynligt noget er og kan ikke omhandle tilfældigheden selv. Indtil fremkomsten af kvanteteorien troede mange dog, at Universet også var beregnbart til mindste detalje, men det rykkede bl.a. Niels Bohr ved til Albert Einsteins "store skuffelse".
Det skal bemærkes, at selvom kvanteteorien ved bl.a. Niels Bohr mener at have udelukket, at der bagved kvantefænomenerne skulle være skjulte determinanter, så er dette et metafysisk udsagn, som ikke kan bevises eller modbevises eksperimentelt.
Biologisk determinisme beskæftiger sig med en udvikling af arter, der er deterministisk, uden at fysikken som helhed behøver at være det. Et eksempel på biologisk determinisme ville være påstanden om, at alle arter har mulighed for at opnå et intelligensstadie som menneskets, men at hver partikels bane i universet ikke derfor er forudbestemt. Biologisk determinisme er beslægtet med evolutionsteorien.
