Dressur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dressur er en konkurrenceform indenfor hestesport, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne. Der fokuseres på det æstetiske i ridtet og måske derfor bliver dressuren ind i mellem beskyldt for at være en alt for subjektiv konkurrenceform, men er et smukt billede på samarbejdet mellem hest og rytter.
I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver hesten, om hvad den skal lave, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. I dressuren udføres svære øvelser med baggrund i militæret med præcision og ynde.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Regler
Rytteren får dressurprogrammet noget tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:
- Bane A er 20 meter bred og 60 meter lang.
- Bane B er 20 meter bred og 40 meter lang.
På en dressurbane er der bogstaver, der hjælper rytteren med at vide, hvor hun skal lave de forskellige øvelser. På banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V, markeret på barrieren, der er også bogstaver inde på selve banen: G, I, X, L og D, som normalt er lagt ned i grusbanen. markeringerne hjælper til at lokalisere hvor de forskellige øvelser skal udføres.
[redigér] Dommere
Normalt til store stævner er der 5 dommere: en hoveddommer og 4 andre. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre 4 dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse. Udover at dommerne giver point for hver øvelse giver de også point for hvor godt hesten adlyder rytteren og programmets sammensætning.
[redigér] Klasser
Der er forskellige dressurklasser man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:
- LC1-2-3 på A og B bane
- LB1-2-3 på A og B bane
- LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane
- MB1-2-3 på A og B bane
- MA1 på A og B bane og MA2 på A bane
- Prix St. George
- Intermediare I og II
- Grand Prix
Derudover kan arrangører af stævner vælge at udskrive en kür i stort set alle sværhedsgrader. En kür er et individuelt program sammensat til musik, hvor også det kunstneriske tæller i den samlede bedømmelse af ridtet.
[redigér] Beklædning
Alt efter hvilket niveau der rides på er der forskelle på hvordan rytteren klæder sig samt hvilken optømning hesten skal rides med. I de lavere klasser samt klasser for ungheste er rytteren klædt i mørk jakke, hvid skjorte, plastron/slips, hvide bukser, sorte lange støvler samt ridehjelm. Hesten er optømmet med saddel og trense med almindeligt trensebid (evt. tre-delt) og der må rides med bandager eller gamascher for at beskytte hestens ben.
I de højere klasser udskiftes jakken med kjole-jakke og ridehjelmen med høj hat, mens hestens trense udskiftes med en kandar. Kandaren består af to bid: et bridonbid (løfter hestens hoved) og et stangbid (sænker hestens næse). Stangbiddet og bridonbiddet har hver sin tøjle så rytteren har to tøjler at holde øje med.
Dressurens formål kan beskrives med følgende små citater fra Dansk Rideforbunds hjemmeside:
"Øvelserne skal udføres i en hensigtsmæssig form, som bygger på hestens naturlige forudsætninger."
"Denne disciplin er ofte blevet sammenlignet med klassisk ballet og bliver ofte betegnet, som verdens sværeste sport fordi, der kræves så fantastisk mange kvaliteter af både hest og rytter."
