Erik Præstehader
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Præstehader eller på norsk: Eirik II Magnusson (1268-15. juli 1299) var konge af Norge i perioden 1280-1299.
Erik var den ældste søn af Magnus Lagabøter og Ingeborg af Danmark, datter af Erik 4. Plovpenning . Et fald fra en hest gav ham muligvis en hjerneskade og da han blev konge allerede som barn, var hans regering et formynderskab. Han kom i konflikt med kirken og fik derfor tilnavnet præstehader.
Han var først gift med Prinsesse Margaret af Skotland, datter af kong Alexander 3. af Skotland. De fik datteren Margaret, som blev dronning af Skotland i 1286, kun tre år gammel. Hans kone døde i barselseng i 1283, og han giftede sig senere med Isobel Bruce, søster til Robert 1. af Skotland.
Erik Præstehader støttede de danske stormænd, blandt andre Stig Andersen Hvide, der var blevet dømt fredløse efter mordet på kong Erik 5. Klipping i Finderup Lade i 1286. I nogle år tog han også på togter til de danske kyster.
Eftersom han ikke fik nogen søn, blev han efterfulgt af sin broder, Håkon 5. Magnusson.
| Efterfulgte: | Konge i Norge 1280-1299 |
Efterfulgtes af: |
| Magnus Lagabøter 1263–1280 |
Håkon 5. Magnusson 1299–1319 |
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
