Frømandskorpset
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frømandskorpset blev oprettet i 1957 med det engelske SBS som forbillede. Korpset lå under Søværnets Dykkerskole på Flådestation København på Holmen. Korpset blev selvstændigt i 1970 og administrativt underlagt undervandsbådseskadren. Operativt er korpset direkte under Søværnets Operative Kommando (SOK). Frømandskorpset er et af de absolut bedste specialkorps i verden.[Kilde mangler]
Frømandskorpsets hovedopgave er rekognoscering, men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, sabotageaktioner på faste installationer og egentlige kampopgaver er også på menuen. Korpset har ligesom Jægerkorpset været i både Afghanistan og Irak i de seneste år.
Frømandskorpset bor på Torpedostation Kongsøre, og korpset gennemfører en lang række kurser, f.eks.:
- Kampsvømmerkursus på 3 uger
- Avanceret iltdykkerkursus
- Redningssvømmerkursus
- Overlevelseskursus
Frømandskorpset er en del af det danske terrorberedskab, ligesom korpset støtter politiet med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret dykning. Også miljømyndigheder m.v. kan have glæde af "frøernes" kunnen, f.eks. når undervandsinstallationer skal inspiceres.