Gøta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Norðragøta
(dansk: Nordregøte)

Indbyggere (2005)

575

Kommune

Gøta

Postnummer

FO 512

Markatal

Norðragøta er en bygd på Færøerne, belliggende på østkysten af Eysturoy ved bunden af fjorden Gøtuvík. Almindeligvis kaldes den også Gøta

Til Gøta kommune også Syðrugøta, Gøtugjógv og Gøtueiði. Kommunen havde 1. januar 2005 1072 indbyggere og et areal er på 30,5 kvadratkilometer. Borgmester er fra 2005 Hans Mourits Foldbo. Kommunen venskabskommune er Vestmannaeyar, Island.

Bygden har en aktiv fiskerihavn med flere trawlere, fiskefiletfabrik, Fiskeeksportfirma og en plastvarefabrik og flere andre mindre virksomheder.

Der findes et egnsmuseum i byen der hedder Gøtu Fornminnisavn. En af de traditionellefærøske trækirker ligger midt i byen og er fra 1833. Kirken repræsenterer, i lighed med andre jævnaldrende bygdekirker, det bedste i færøsk snedker- og tømrerhåndværk

Gøta er en bygd af stor betydning i Færøernes historie. En af hovedpersonerne i Færingesagaen, Tróndur í Gøtu, havde sin hovedgård her. Derved har Gøta været kendt siden vikingetiden på Færøerne, som endte med Trónds død i Gøta 1035.

De bevarede ældre huse. Se også hovedartiklen Færøske huse

I en færøsk bygd har de ældre huse i reglen navne, og husene i i bygdens gamle bevarede bydel bærer navnene Blásastova, Glyvra Hanus hus, Jákupsstova og Pers hus. Med i helheden hører også den gamle hølade, tilhørende Blásastova, samt bygdens gamle kirke.

Blásastova er et bondehus, opført i 1833. I 1860 forlængede man huset med en mindre tilbygning i den øvre ende. Huset er opført efter 1800-tallets traditionelle byggeskik - af tømmer på en sokkel af sten. Langs den nordlige ydervæg er der opført en stenvæg, for at beskytte mod stormen og regnen. Huset er tækket med et tykt lag næver (birkebark) over lægterne, og derover grønsvær. De udvendige vægge er tjæret med kultjære, indvendig står samtlige skillerum, lofter og gulve i høvlet, ubehandlet fyrretræ.

Bygden Gøta's fortidsmindeforening har indrettet Blásastova som museum. I rummene kan man se redskaber, husgeråd og bohave, der afspejler livet i en færøsk bondegård i vore oldeforældres tid. I høladen er der ligeledes indrettet museum, her fremvises redskaber, der har forbindelse med udendørs arbejde.

De øvrige to gamle huse er fiskerhuse, bygget efter århundredeskiftet, da landbruget mistede sin dominerende økonomiske rolle, og Færøerne var ved at blive et havfiskersamfund. De to huse blev bygget i henholdsvis 1902 og 1907. I stedet for den gamle røgstue fik man nu køkken, med indlagt vand og vask.

Glyvra Hanus' hus er smukt restaureret og indrettet til mødested for foreningens medlemmer og andre arrangementer. De to øvrige bevarede og nyrestaurerede huse er private, de ejes af de familier, der stammer herfra, og benyttes som sommerboliger. Til helheden hører yderligere den smukke kirke, der er bygget i 1833.