Hamster
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Guldhamster
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Hamstere (Cricetinae) er en gruppe af små til mellemstore gnavere, og som andre arter af gnavere vokser hamsternes fortænder hele livet. Men som noget specielt blandt gnavere så har hamstere kindposer som de bruger til at samle foder i og bære det hjem til deres bo for at spise i fred og ro. Ordet hamster kommer fra det tyske ord 'hamstern' som betyder noget i retning af at samle forråd.
Deres bo ligger under jorden, hvor de graver gangsystemer. Disse kan være rimeligt simple, men kan også være ret komplicerede systemer med mange gange og kamre. Alle hamstere er natdyr og tilbringer det meste af dagen med at sove nede i deres huler.
Hamstere ser generelt ikke særligt godt, men til gengæld hører de fremragende og deres lugtesans er også god. Deres menuseddel er meget omfattende og de spiser næsten alt hvad de falder over. Både frø, bær og andet grønt, men også insekter og andre smådyr.
Hamstere inddeles i flere slægter og findes udbredt i store dele af Europa og Asien.
Vægt (for guldhamstere) Han 70-140 g Hun 95-150 g
Levetid 2-3 år
Normaltemperatur 36,2º-37,5º C
Formering Kønsmoden - han 6-8 uger Kønsmoden - hun 4 uger
Løbetidsinterval 4-7 dage
Drægtighedslængde 15-18 dage
Kuldstørrelse 4-12 unger
Ungerne Fødselsvægt: 2-5 g Åbner øjnene 2 uger gamle Kan fjernes fra hunnen 3 uger gamle
[redigér] Klassifikation
Underfamilie: Cricetinae
- Slægt: Cricetus (Europæisk hamster)
- Slægt: Cricetulus
- Slægt: Mesocricetus (Guldhamstere)
- Slægt: Phodopus
- Slægt: Tscherskia
- Slægt: Cansumys
- Slægt: Allocricetulus