Jordbær (frugt)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jordbær (Latin: Fragaria x ananassa) vokser over det meste af verden. Planten er en lavtvoksende staude med hvide blomster. Jordbærret er rødt med små frø på ydersiden. Det er saftigt og det smager dejligt sødt.
Jordbær siges at virke vanddrivende.
Der findes mange sorter, og et udvalg er beskrevet nedenfor.
Jordbær har et højt indhold af C-vitamin. Bærret anvendes til desserter, i kager, grød og syltetøj - men smager måske allerbedst friskplukket med kold fløde og sukker.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Danske sorter
Dania er dansk, og opstod som en krydsning af Frigg og Dulcita tilbage i 1972. Bærrene er store, og har en dybrød farve. Kødet gennemfarvet rødt, konsistensen fast og smagen mild. De små frø på den opsvulmede røde blomsterbund, som vi kender som bærret, er faktisk nødder.
[redigér] Andre europæiske sorter
Elsante er fra Holland, og opstod som krydsning af Holiday og Gorella i 1981. Bærrene er lyse og store med en mild syrlig smag.
Korona er hollandsk og opstod i 1978 da man krydsede Tunella og Induka. Bærrene er store mørkerøde og skinnende. Kødet er ligeledes mørkerødt, men bliver lysere mod bærrets midte. Bærret er blødt og saftigt, og smagen er god.
Polka er ligeledes hollandsk og stammer fra 1987 ved krydsning af Induka og Siveta. Bærret er middelstort, mørkerødt med god smag. Bærret er godt til frysning.
[redigér] Nordamerikanske sorter
Honeyoye fra 1979 er en amerikansk krydsning af Holiday og Vibrant. Bærrene er store mørkerøde og skinnende. De har en god smag med et lavt syreindhold.
[redigér] Asiatiske / Australske sorter
Zephyr modner meget tidligt. Smagen er frisk og en smule syrlig.