Konge (skak)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Skak- brikker |
|
|---|---|
 |
Konge |
 |
Dronning |
 |
Tårn |
 |
Løber |
 |
Springer |
 |
Bonde |
Kongen i skak er den vigtigste brik. Hvis kongen ikke kan undgå at blive slået, siges den at være mat eller skakmat, hvorved spillet er tabt. Kongen kan altså ikke slås, hvorfor den heller ikke kan tillægges en materiel værdi, sådan som det er tilfældet for de øvrige brikkers vedkommende.
En spiller må aldrig flytte sin konge, således at modstanderen kan slå den, dvs. sætte sin konge i skak. Såfremt spilleren ikke kan foretage et andet træk med kongen eller en anden brik, siges kongen at være pat og spillet ender uafgjort (remis).
Den hvide konge starter på e1, medens den sorte konge starte på e8. Kongen kan flytte et felt i alle retninger (lodret, vandret og diagonalt). Desuden kan kongen én gang i spillet foretage en rokade.
Reglerne bevirker, at de to konger i skak aldrig kan mødes på brættet, men der må altid være et tomt felt mellem dem. Står de sådan med kun et felt imellem sig, siges de at være i opposition, og den spiller, som ikke skal trække, siges at have oppositionen.
Kongen deltager normalt ikke aktivt i begyndelsen af spillet, hvor den almindeligvis gemmes bag venligsindede bønder eventuelt efter en rokade. I slutspillet bliver kongen mere aktiv ofte med at hjælpe venligtsindede bønder frem til forvandling.
[redigér] Se også
- Skak
- Konge (flertydig) - for andre betydninger.
- Berømte skakpartier
