Paul Hüttel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Hüttel (født 13. juli 1935) er en dansk skuespiller.
Uddannet fra Odense Teaters elevskole 1960-1963. Herefter ansat på teatret i tre år, hvor han bl.a. medvirkede i West Side Story.
Sidenhen fik han som freelance skuespiller en række roller på forskellige københavnske scener, bl.a. Fiolteatret og Gladsaxe Teater. Sidstnævnte sted fik han en rolle i Hair.
I 1971 blev han ansat på Det kongelige Teater, hvor han bl.a. fik roller i Eventyr på Fodrejsen, Indenfor murene og Den skjulte fryd.
Siden 1990 har Paul Hüttel turneret med Det Danske Teater, optrådt på ABC Teatret, Østre Gasværk Teater, Grønnegårdsteatret, Aveny Teatret og Privat teatret.
I tv huskes han fra Matador, hvor han spillede den tyske forfatterflygtning Herbert Schmidt samt fra julekalenderen Alletiders Jul.
Han har siden 1974 været gift med skuespillerkollegaen Birthe Neumann.
Blandt de film han har medvirket i kan nævnes:
- Gymnasiepigen - 1960
- Den rige enke - 1962
- Balladen om Carl-Henning - 1969
- Tænk på et tal - 1969
- Olsen-banden på spanden - 1969
- Ska' vi lege skjul? - 1970
- Amour - 1970
- Nitten røde roser - 1974
- Når engle elsker - 1985
- Babar - 1987 stemme
- Ved vejen - 1988
- Jydekompagniet - 1988
- Skyggen af Emma - 1988
- En afgrund af frihed - 1989
- Jydekompagniet 3 - 1989
- Lad isbjørnene danse - 1990
- Krummerne 2 - Stakkels Krumme - 1992
- Riget I - 1994
- Vildbassen - 1994
- Ondt blod - 1996
- Mørkeleg - 1996
- Riget II - 1997
- Pyrus på pletten - 2000