Skúvoy
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skúvoy (på dansk Skuø) er en færøsk ø.
Skuvoy er på ca. 12 km2. Bygden af samme navn har i øjeblikket ca. 80 indbyggere. Der er en lille skole, en købmand og en kirke, hvori der i tårnet hænger en klokke skænket af A.P. Møller. Bygden ligger på øens østside med et kajanlæg for rutetrafik og en lille havn for småbåde, der bliver trukket på land om vinteren for at beskytte dem mod stormens hærgen. Øens højeste punkt ligger på vestsiden. Det hedder Knukur og falder 392 meter lodret mod havet. På øens øst og især sydøstside findes der et tusindtal af lunder, som ved fangst giver et rigt kosttilskud til folk på øen eller ved salg kan indbringe ca 25 kr. pr. stk. i plukket stand.
På øens vestside findes lomvier. I 1954 optaltes de til ca. 2 millioner ynglende par, men i dag er der kun nogle få tusinde tilbage. Der findes også et rigt fugleliv inde på øen samt en ternekoloni. Når ternerne yngler om sommeren, bør man være forsigtig med, hvor man træder. Ternerne vil beskytte deres reder og angriber i vovede styrtdyk. Kjoverne og især storkjoven beskytter ligeledes deres reder. Tag endelig en stok med til forsvar, for en storkjove kan slå en mand til jorden, hvis den rammer ham i et angreb.
Sagaen fortæller, at Sigmundur Brestisson, der kristnede færingerne omkring år 1000, boede på Skuvoy (se gravstenen på kirkegården). Han blev på Skuvoy angrebet af Trondur fra Gøta og hans mænd. For at redde livet svømmede han med to af sine mænd fra øen. Han reddede sig ene i land ved Sandvík på Suðuroy og blev myrdet af bonden Torgrim den Onde på grund af en guldring, som var en gave fra Hákun jarl af Norge.
På øen findes i haugen en sø, og der er et rigt ørredliv i åen, der løber fra fjeldet ned gennem bygden. I havet omkring øen er der torsk og sej, og der kan fanges helleflyndere på over 75 kg.
Øen er et paradis af ro og stilhed. Vinden og havets brusen krydres med lyden af lunder (tjaldur) og mågeskrig. Der er ingen biler, men dog små traktorer, der bruges til at køre varer op fra landingspladsen til bygden. Der er mange får på øen, og de bliver om sommeren drevet sammen og kontrolleret for sygdomme og for at blive klippet.
Færøuld er færøguld, som man siger, og færøsk ulds høje indhold af lanolin gør færøsk uldtøj både varmt og vandafvisende. Køerne på øen giver en velsmagende og ren mælk. Om sommeren fodres de med friskt græs og i vinterhalvåret med ensilage og kraftfoder.
 |
Færøerne |  |
|---|---|---|
| Borðoy | Eysturoy | Fugloy | Hestur | Kalsoy | Koltur | Kunoy | Lítla Dímun | Mykines | Nólsoy | Sandoy | Skúvoy | Stóra Dímun | Streymoy | Suðuroy | Svínoy | Vágar | Viðoy| |
