Skarv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Phalacrocorax carbo Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||||
|
|
Skarven (eller ålekragen) (Phalacrocorax carbo) kan blive op til 91 cm. For et par menneskealdre siden blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, for fiskerne betragter den som en konkurrent, og fordi den ødelægger redetræerne. Men i 1938 begyndte skarven at yngle i en koloni på Langeland, hvorfra den atter forsvandt i 1946. Fra 1949 til 1956 ynglede der op til 300 par ved Ålholm på Langeland, og på Vårsø i Horsens Fjord har der siden 1944 været en koloni på op til 500 par. Efter at have været fredet, er den nu almindelig igen i hele landet, blandt andet er der en stor koloni ved Brændegårds Sø på Sydfyn. Desuden er skarven almindelig på træk og som vintergæst.
Den bygger rede af store grene og kviste højt til vejrs i løvtræer, tit er der mange reder i et træ. I maj lægger skarven 3-5 aflange æg med et ydre kalkagtigt lag, som delvis skjuler den underliggende blå skal.
Den lever mest af ål, ålekvabber og sild, som den dykker efter. Den findes ved Vadehavet, fordi ål, ålekvabber og sild kommer ind når det bliver højvande. Skarven svømmedykker, når den jager.
Skarven lever også på Æbelø, der er store træer, hvor den kan lave reder. Når man går over til Æbelø ad ebbevejen, så kan man se, at på næsten alle bundpæle sidder der skarve og venter på, at der kommer en fisk forbi.
