Suðuroy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kort over Suðuroy

Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne. De fleste bygder ligger på østkysten. Kun Sumba og Fámjin ligger på vestkysten med de mange stejle og let tilgængelige fuglefjelde.

areal: 163,7 km²
indb: 5.041 (2004)
højeste fjeld: Gluggarnir 610 m
antal fjelde: 55

bygder: Sumba - Vikarbyrgi - Lopra - Akrar - Vágur - Porkeri - bygden Hov - Fámjin - Øravík - Tvøroyri - Froðba - Hvalba - Sandvík

Vinter: 19 November 2004

Tvøroyri i nordøst og Vágur i syd er øens to industri og handelsmetropoler I nord befinder sig de to idylliske bygder Sandvík und Hvalba, hvorfra man kan se øerne Lítla Dímun og Stóra Dímun. Øst for Tvøroyri ligger bygden Froðba som er Færøernes ældste bygd. Omkring år 625 blev kong Frode slået ud af kurs på hjemrejsen fra Irland til Danmark. Porkeri nordøst for Vágur betegnes ofte som en af Færøernes smukkeste bygder. Nord for Porkeri i Hov levede vikingehøvdingen Havgrímur. Hans gravhøj nord for byen er et minde fra vikingetiden på Færøerne. Fámjin er den eneste færøske bygd, der ligger direkte ude ved det vestlige Atlanterhav. Sumba er en smukt beliggende bygd på sydvestsiden. Den ligger ud til det åbne hav, beskyttet af Sumbiarhólmur. Holmens mange fugle sørger for, at de om sommeren udsatte får har det bedste græs og dermed en fremragende kødkvalitet. Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til flotte landskaber, og høje fjelde, som f.eks fuglefjeldet Beinisvørð nord for Sumba, landskabet Hvanhagi nord for Tvøroyri, Kikkerten sydvest for Hvalba og Ásmundurstakkur vest for Sandvík. Øen er med sin let tilgængelige vestkyst, velegnet til at observere Færøernes fugle.

Solstrejf over Vágur.

[redigér] Historie

625 mener man, at irske og [skotske eneboermunke var de første, der bosatte sig fast på Suðuroy. Myterne fortæller, at de havde marker og husdyr og tilbad Gud i ensomhed. Der findes flere spor af de fromme munke på Suðuroy, der kom i skindbåde fra Nordengland og Shetlandsøerne. Der er fundet spor fra munkene ved Akraberg i form af højryggede agre. Der er også fundet spor i Sumba, Mýrubyrgi, Hov, Froðba og ved Hvalba.

650 Sagnet fortæller, at Froðba er den ældste bygd på Færøerne. Efter et togt til Irland kom kong Frode ud af kurs under hjemrejsen til Danmark. I tæt tåge fik de øje på Froðbiarnípa. Frode var den første, der gik i land på det ukendte sted. Han landsatte de medbragte husdyr og byggede en gård i Á Laði i Froðba, opkaldt efter kong Frode. Man mener at Færøerne af vikingerne blev brugt som mellemstation på rejserne til Island.

700 bosatte nordmændene sig mere eller mindre permanent på Suðuroy.

Nogen forskere sætter spørgsmålstegn ved, om munkene har været på Suðuroy og det øvrige Færøerne. Agersporene kan muligvis også stamme fra nordboerne.

795 blev munkene fordrevet og flygtede. De første vikinger på Suðuroy kom formodentlig fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne Hebriderne og Isle of Man.

800 Stednavne som Hørg i Sumba og Hov peger på, at de hører til den første Landnamstid. (dem der tog land) Bygdenavnene Hvalba, Sumba og Froðba tyder på, at de var blandt de første stormandsgårde og bebyggelser, selv om stederne ikke er nævnt i de færøske sagaer.

1005 overfaldt Tróndur í Gøtu Sigmundur Brestisson på Lítla Dímun, men Sigmundur undslap. Senere besejrede Sigmundur Tronður, men lod ham gå fri. Sidst på året overrumplede Tronður med 60 mand Sigmundur på dennes gård på Skúvoy. Sigmundur forsøgte sammen med to andre at svømme til Stóra Dímun. Strømmen førte dem forbi øen og mod Suðuroy. Kun Sigmundur kom stærkt udmattet i land på stranden i Sandvík og myrdedes af Sandvíkbonden Tórgrimmur Illi. (se mindestenen i Sandvík)

1006 For at skabe forlig lod Trónður i Gøta Tórgrimmur dømme ved Altinget til hængning. Efter henrettelsen af Tórgrimmur Illi fortæller sagnet, at Sandvík blev affolket og først bebygget igen 1816. Andre forskere mener, at bygden først uddøde under den sorte Død i 1349.

1300 I protest mod den katolske kirkes udbytning af de fattige ved bl.a. at fratage dem deres jord udbrød der oprør i landets sydligere dele.

1349 hærgede pesten (den sorte død) også Suðuroy. Sagnet fortæller, at de to bygder, Akraberg og Víkarbyrgi uddør og kun en fjerdedel af Suðuroys indbyggere overlevede.

1383 blev nordmanden Greip Ivarssøn sysselmand på Suðuroy.

1538 Broder Andrass blev Suðuroys første evangeliske præst. Prædikenen skulle foregå på fremmedsproget dansk

1400 Lagtingets dagbog, "Kongsbókin" skriver, at et medlem fra det sydlige Suðuroy skal have værdien af 20 alen vadmel, mens et medlem fra Streymoy må nøjes med 8 alen vadmel, da han har en kortere og mindre farefuld vej til Lagtinget.

1600 Suðuroy bliver udsat for gentagne sørøveroverfald, så der opstod hungersnød og mange af øens indbyggere døde af sult, deriblandt øens præst, Ismail Nielsen.

1615 blev det sørøverplagede Hvalba om foråret undsat af to danske orlogsfartøjer. Sørøverne, der brugte Hvalba som en slags basishavn, var desværre afsejlet 14 dage før den danske eskadres ankomst. Sørøverne havde blandt andet tortureret Suðuroys præst, Rasmus Sørensen, så han tog skade på sin forstand. Senere lykkedes det eskadren ved Norge at overmande sørøveren Mandus, der tidligere på året havde hærget i Hvalba.

1626 Mulighederne for kommerciel udnyttelse af Suðuroys kul undersøges, men kulminedrift blev dog opgivet, da kullene var for vanskeligt tilgængelige.

1630 Suðuroys præst, Poul Rasmussen, fik sin afsked på grund af de sindsforstyrrelser efter den mishandling, han fik under sin flugt fra sørøverne året før, hvor sørøverne dræbte hans søn.

1636 Folk fra Hvalba og Vágur fik tiltalefrafald for at have handlet med et hollandsk skib, idet handelen skønnedes at være sket som en følge af hungersnøden på Suðuroy.

1721 er der igen hungersnød på Suðuroy og da beboerne ikke får tilsagn om fri handel, forlader 100 af beboerne øen for altid.

1733 Der gøres et enkelt forsøg af et engelsk selskab på at udvinde kul i Oyrnafjall ved Øravík, men opgives året efter.

1737 Der ansæættes en vandrelærer på øen.

1755 Øen fritages for fisketiende, da fiskene er fordærvet inden den når til Tórshavn. Det er forbudt at handle uden om monopolhandelenen, så beboerne er nødt til at spise fisken selv.

1768 Et skibsvrag driver fra Hebriderne til Suðuroy fyldt med brune rotter, der gør stor skade på øens fuglebestand.

1780 Brydningen af kul ved Hvalba, fortsætter næsten uafbrudt til vore dage.

1826 Der skønnes at alle øens voksne, har været involveret i smugleri på grund af den lange farlige rejse til monopolhandelen i Tórshavn.

1836 Suðuroy får en længe tiltrængt monopolhandelfilial i Tvøroyri, så de lange farlige roture til Tórshavn undgås.

1839 Mallemukken, náti eller havhestur yngler for første gang på Suðuroy og breder sig til hele Færøerne.

1845 Øen får et offenligt skolevæsen

1852 Suðuroy får sin første læge, der bosætter sig i Tvøroyri

1878 En robåd med 11 mænd ombord forulykker ud for Stóra Dímun og kravet om en fast færgeforbindelse fra Suðuroy til Tórshavn gentages

1895 Johan Mortensens handel indsætter i december “Smiril”, (163 brt.) der for handelen skal sejle i fast rutefart mellem Suðuroy, Sandoy, Vágar og Tórshavn. Den medtager passagerer og Suðuroys forbindelse med omverdenen forbedres

1911 De første forsøg med kunstig tørring af klipfisk gøres på Suðuroy.

1918 En dansk skonnert “Casper forulykker ved Lítla Dímun. Først efter 17 dage på øen, bliver det udhungrede mandskab bjerget

1919 J. Mortensen sælger “Smiril” til Lagtinget. Færgen sejler indtil 1931 i fast rutefart mellem de sydlige færøske øer.

1924 Der afholdes for første gang Jóansøka, en folkefest der afholdes på lige årstal i Vágur og på ulige årstal i Tvøroyri den sidste uge i juni måned.

Kilde: Færøernes hvornår skete det

1926 Christian 10. afslører 6 juni et mindesmærke over omkomne søfolk

1930 Hvert år i september indtil 1938 dør 120 kvinder (mest på Suðuroy) af sygdommen ornitose (Papegøjesyge) Først 1938 opdager man at årsagen til sygdommen skyldes plukning af mallemukkens unger og de fornødne modforholdsregler tages i brug og fangst af ungerne forbydes midlertidigt

1932 Et nyt ruteskib "Smiril" 300 brt. indsættes mellem Tórshavn og Suðuroy og sejler indtil 1970. Den gamle "Smiril" sælges til Island

1935 Fiskernes fagforening, Fiskimannafelag Føroya sprænges, da Suðuroys fiskere danner deres egen fagforening

1936 Thorvald Stauning og Christian 10. besøger Suðuroy

1940 Sluppen "Aldan" 881 brt. af Vágur bliver det første færøske skib som som rammes af krigshandlingerne under Anden Verdenskrig på Færøerne. Skibet afgår 25 juli fra Suðuroy mod Skotland og forsvinder sporløst med en 6 mands besætning

1945 Suðuroy skibet Yvonne af Vágur (179 brt) slipper 7 maj heldig fra det sidste tyske angreb på Færøerne Ialt 202 mennesker på Færøerne mister livet under krigen, deraf mange søfolk fra Suðuroy
1954 Kulpruduktionen på Suðuroy når op på 13000 tons og dækker 75 % af kul til de færøske husholdninger

1959 Frederik 9. besøger i juni Suðuroy

1963 Færøernes første tunnel bygges mellem Trongisvágur og Hvalba og den lokale rutesejlads på Suðuroy nedlægges.

Kilde: Færøernes hvornår skete det

[redigér] Turisme

Udsigt fra Beinisvørð mod nord.

Vil man besøge Færøernes sydligste ø Suðuroy, kan man sejle med den nye færge "Smyril" fra Tórshavn til Tvøroyri. Sejlturen varer 1 time og 50 minutter, og den er i sig selv en oplevelse. Allerede når skibet forlader havnen, sejler det tæt forbi hovedstadens ældste bydel, Tinganes, og dens rødmalede træhuse, der er tækket med græs. På den anden side ser man Nólsoy glide forbi. Når "Smyril" har forladt Nolsoy-fjorden, opdager man ved god sigtbarhed ude ved den vestlige horisont de maleriske øer Hestur og Koltur. Langsomt stryger skibet forbi Sandoys kyst med vandfald, grønne dale og fuglefjelde med mange søfugle. På den sidste strækning langs med Sandoys østkyst får man udsigt til de tre østvendte bygder: først Skálavík, derefter Húsavik og til sidst Dalur. Senere dukker øen Stóra Dímun op, som er beboet af en familie der driver landbrug. Pludseligt rager der et over 400 m højt pyramideformet bjerg direkte op fra havets overflade. Det er Lítla Dímun og kun beboet af får hele året, som på dramatisk vis om foråret bliver sejlet derud, læsset over i robåde og derfra hejset op ad de bratte klipper. Nu varer det ikke længe, før færgen nærmer sig Suðuroy og drejer ind ad Tróngisvágsfjörður. Tvøroyri kirke lyser med sin gule og røde farve os i møde fra sin beliggenhed lidt hævet over bygden. Man føler sig med rette velkommen på Færøernes sydligste ø, der byder på mange spændende oplevelser.

Kun Lítla Dímun er ubeboet

Suðuroy har et veludbygget vejnet. Brug bilen som udgangspunkt til korte vandreture. Vejret kan skifte flere gange daglig. Planlæg ikke for meget i forvejen, men kør hen hvor vejret er bedst. Tag omgående ud i naturen, når vejret tillader det. Et godt råd: Følg fårestierne parallelt med kysterne, særlig vestkysten er attraktiv til korte vandreture. Hold dig mindst 2 meter fra afgrunden.

Bygden Hvalba på Færøerne

Hvalba (oversat til dansk: Hvalmarken er den næstnordligste bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Suðuroy

	Færøerne
	Borðoy \| Eysturoy \| Fugloy \| Hestur \| Kalsoy \| Koltur \| Kunoy \| Lítla Dímun \| Mykines \| Nólsoy \| Sandoy \| Skúvoy \| Stóra Dímun \| Streymoy \| Suðuroy \| Svínoy \| Vágar \| Viðoy\|