1 Samuel

Kapitel 20

1 Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Br??de? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han st??r mig efter Livet?"
2 Han svarede: "Det v??re langt fra! Du skal ikke d??! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller sm??t, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader s?? d??lge dette for mig? Der er intet om det!"
3 Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og t??nker s??: Det m?? Jonatan ikke f?? at vide, at det ikke skal g??re ham ondt; nej, s?? sandt HERREN lever, og s?? sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og D??den!"
4 Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du ??nsker, vil jeg g??re for dig!"
5 David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nym??nedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig g?? bort og skjule mig p?? Marken indtil Aften.
6 Hvis din Fader savner mig, s?? sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin F??deby, da hele hans Sl??gt har sit ??rlige Slagtoffer der.
7 Hvis han s?? siger: Godt! er der ingen Fare for din Tr??l; men bliver han vred, s?? vid, at han vil min Ulykke.
8 Vis din Tr??l den Godhed, siden du er g??et i Pagt med din Tr??l for HERRENs ??syn. Men har jeg forbrudt mig, s?? sl?? du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"
9 Jonatan svarede: "Det v??re langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg s?? ikke lade dig det vide?"
10 Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et h??rdt Svar?"
11 Jonatan svarede David: "Kom, lad os g?? ud p?? Marken!" Og de gik begge ud p?? Marken.
12 Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?
13 HERREN ramme Jonatan b??de med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hj??lpe dig bort, s?? du kan fare i Fred.
14 Og m??tte du s??, hvis jeg endnu er i Live, m??tte du s?? vise HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg v??re d??d,
15 s?? unddrag ingen Sinde min Sl??gt din Godhed. Og n??r HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,
16 m??tte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men best?? sammen med Davids Hus, og m??tte HERREN kr??ve det af Davids Fjenders H??nd!"
17 Da svor Jonatan p?? ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sj??l.
18 Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nym??nedag; da vil du blive savnet, n??r din Plads st??r tom;
19 men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; g?? s?? hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Sk??ndselsd??den skulde have fundet Sted, og s??t dig ved Jorddyngen der;
20 i Overmorgen vil jeg s?? skyde med Pile der, som om jeg sk??d til M??ls.
21 Jeg sender s?? Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her p?? denne Side af dig, hent den! s?? kan du komme; thi da st??r alt vel til for dig, og der er ingen Fare, s?? sandt HERREN lever.
22 Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger p?? den anden Side af dig, bedre frem! s?? fly,thi da vil HERREN have dig bort.
23 Men om det, vi to har aftalt sammen, g??lder, at HERREN st??r mellem mig og dig for evigt!"
24 David skjulte sig s?? ude p?? Marken. Da Nym??nedagen kom,satte Kongen sig til Bords for at spise;
25 Kongen sad p?? sin vante Plads, p?? Pladsen ved V??ggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.
26 Saul sagde intet den Dag, thi han t??nkte: "Der er vel h??ndet ham noget, s?? han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."
27 Men da Davids Plads ogs?? stod tom n??ste Dag, Dagen efter Nym??nedagen, sagde Saul til sin S??n Jonatan: "Hvorfor kom Isajs S??n hverken til M??ltidet i G??r eller i Dag?"
28 Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at g?? til Betlehem;
29 han sagde: Lad mig g??, thi vor Sl??gt har Offerfest der i Byen, og mine Br??dre har p??lagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig s?? f?? fri, for at jeg kan bes??ge mine Sl??gtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"
30 Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; "Du S??n af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs S??n til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?
31 Thi s?? l??nge Isajs S??n er i Live p?? Jorden, er hverken du eller dit Konged??mme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er d??dsens!"
32 Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dr??bes? Hvad har han gjort?"
33 Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. S?? sk??nnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dr??be David.
34 Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nym??nedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde sm??det ham.
35 N??ste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.
36 Derp?? sagde han til Drengen, han havde med: "L??b hen og led efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen l??b, sk??d han Pilen af over hans Hoved,
37 og da Drengen n??ede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, l??, r??bte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo p?? den anden Side af dig, bedre frem!"
38 Derp?? r??bte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke st??ende!" S?? tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den.
39 Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenh??ngen.
40 Jonatan gav derp?? sin Dreng V??bnene og sagde til ham: "Tag dem med til Byen!"
41 Da Drengen var g??et, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden p?? sit Ansigt og b??jede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og gr??d bitterlig sammen.
42 Derp?? sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, g??lder, at HERREN st??r mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!"