Nehemias

Kapitel 9

1 Men p?? den fire og tyvende Dag i samme M??ned samledes Israeliterne under Faste og i S??rgedragt med Jord p?? Hovedet;
2 og de, der var af Israels Sl??gt, skilte sig ud fra alle fremmede og tr??dte frem og bekendte deres Synder og deres F??dres Misgerninger.
3 S?? rejste de sig p?? deres Plads, og der blev l??st op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani tr??dte op p?? Leviternes Forh??jning og r??bte med h??j R??st til HERREN deres Gud;
5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "St?? op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er oph??jet over al Lov og Pris.
6 Derp?? sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres H??r, Jorden med alt, hvad der er p?? den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens H??r tilbeder dig.
7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og f??rte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit ??syn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'an??ernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retf??rdig.
9 Og da du s?? vore F??dres N??d i ??gypten og h??rte deres R??b ved det r??de Hav,
10 udf??rte du Tegn og Undere p?? Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og s??ledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.
11 Du kl??vede Havet for deres ??jne, s?? de vandrede midt igennem Havet p?? t??r Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i v??ldige Vande.
12 I en Skyst??tte f??rte du dem om Dagen og i en Ildst??tte om Natten, s?? den lyste for dem p?? Vejen, de skulde vandre.
13 Du steg ned p?? Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retf??rdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.
14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og p??lagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
15 Du gav dem Br??d fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres T??rst. Og du b??d dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med l??ftet H??nd havde lovet dem.
16 Men vore F??dre blev overmodige og halsstarrige og h??rte ikke p?? dine Bud;
17 de v??grede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Tr??ldommen i ??gypten. Men du er Forladelsens Gud, n??dig og barmhjertig, langmodig og rig p?? Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
18 Selv da de lavede sig et st??bt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som f??rte dig ud af ??gypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,
19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i ??rkenen; Skyst??tten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem p?? Vejen, ej heller Ildst??tten om Natten, men lyste for dem p?? Vejen, de skulde vandre.
20 Du gav dem din gode ??nd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres T??rst.
21 I fyrretyve ??r s??rgede du for dem i ??rkenen, s?? de ingen N??d led; deres Kl??der sledes ikke op, og deres F??dder hovnede ikke.
22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.
23 Du gjorde deres B??rn talrige som Himmelens Stjerner og f??rte dem ind i det Land, du havde lovet deres F??dre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;
24 og B??rnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'an??erne, og gav dem i deres H??nd, b??de deres Konger og Folkene i Landet, s?? de kunde handle med dem, som de fandt for godt.
25 De indtog bef??stede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Ving??rde, Oliventr??er og Frugttr??er i M??ngde; og de spiste sig m??tte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.
26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dr??bte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.
27 Da gav du dem i deres Fjenders H??nd, og de bragte Tr??ngsel over dem. Men n??r de da i deres Tr??ngsel r??bte til dig, h??rte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders H??nd.
28 Men n??r de fik Ro, handlede de atter ilde for dit ??syn. Da overlod du dem i deres Fjenders H??nd, og de undertvang dem. Men n??r de atter r??bte til dig, h??rte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang p?? Gang.
29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke h??re p?? dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der g??r efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.
30 I mange ??r var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din ??nd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde h??re, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.
31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en n??dig og barmhjertig Gud!
32 Og nu, vor Gud, du store, v??ldige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, ??verster, Pr??ster, Profeter, vore F??dre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine ??jne!
33 I alt, hvad der er kommet over os, st??r du retf??rdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.
34 Vore Konger, ??verster og Pr??ster og vore F??dre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.
35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.
36 Se, derfor er vi nu Tr??lle; i det Land, du gav vore F??dre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Tr??lle;
37 dets rige Afgr??de tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har ??vet Magten over os, og de g??r, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kv??g. Vi er i stor N??d!"
38 I Henhold til alt dette indg??r vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore ??verster, Leviter og Pr??ster.