Zefanias

Kapitel 3

1 Ve den genstridige, urene, grumme By!
2 Den h??rer ej HERRENs R??st, tager ikke mod Tugt. P?? HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
3 Fyrsterne i dens Midte er br??lende L??ver, dens dommere som Ulve ved Kv??ld, der ej levner til Morgen;
4 Skrydere er dens Profeter, trol??se M??nd, dens Pr??ster van??rer det hellige, ??ver Vold mod Loven.
5 HERREN er retf??rdig i dens Midte, g??r ikke Uret; hver Morgen g??r han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er ??de, deres Gader lagde jeg ??de, s?? ingen g??r der, deres Byer er h??rget, mennesketomme, ingen bor der.
7 Jeg t??nkte: "Den m?? dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg b??d, vil g?? den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
8 Bi derfor p?? mig, s?? lyder det fra HERREN, p?? Dagen, jeg fremst??r som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og ud??se over dem min Vrede, al min Harmgl??d; thi af min Nidk??rheds Ild skal al Jorden fort??res.
9 Thi da vil jeg give Folkene rene L??ber, s?? de alle p??kalder HERREN og tjener ham endr??gtigt.
10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgr??deoffer til mig.
11 Hin bag skal du ikke besk??mmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer p?? mit hellige Bjerg.
12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide p?? HERRENs Navn.
13 Uret ??ver de ikke og taler ej L??gn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal gr??sse og raste uden at skr??mmes.
14 Jubl, du Zions Datter, Israel, r??b h??jt, gl??d dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
16 P?? hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke H??nderne synke!
17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han gl??der sig over dig med Fryd, han tier i sin K??rlighed, han fryder sig over dig med Jubel som p?? Festens Dag;
18 den Tid er omme, da du b??rer p?? Skam over ham.
19 Se, p?? hin Tid g??r jeg Ende p?? alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ??re og Ry p?? hele Jorden.
20 P?? hin Tid bringer jeg eder hjem, og p?? hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og ??re blandt alle Jordens Folkeslag, n??r jeg vender eders Sk??bne for eders ??jne, siger HERREN.