Aabenbaringen

Kapitel 18

1 Derefter s?? jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
2 Og han r??bte med st??rk R??st og sagde: Falden, falden er Babylon den st??re, og den er bleven D??moners Bolig og et F??ngsel for alle H??nde urene ??nder og et F??ngsel for alle H??nde urene og afskyede Fugle!
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens K??bm??nd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
4 Og jeg h??rte en anden R??st fra Himmelen, som sagde: G??r ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretf??rdigheder i Hu.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og geng??lder hende dobbelt efter hendes Gerninger; sk??nker hende dobbelt i det B??ger, som hun har isk??nket.
7 S?? meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, s?? meget skulle I give hende af Pine og S??rg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
8 derfor skulle hendes Plager komme p?? een Dag: D??d og Sorg og Hunger, og hun skal opbr??ndes med Ild; thi st??rk er den Herre Gud, som har d??mt hende.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle gr??de og hyle over hende, n??r de se R??gen af hendes Brand,
10 medens de st?? langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du st??rke Stad, thi p?? een Time er din Dom kommen.
11 Og Jordens K??bm??nd gr??de og s??rge over hende, fordi ingen mere k??ber deres Ladning:
12 Ladning af Guld og S??lv og ??delsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle H??nde vellugtende Tr?? og alle H??nde Arbejde af Elfenben og alle H??nde Arbejde af kostbart Tr?? og af Kobber og Jern og Marmor,
13 og Kanelbark og H??rsalve og R??gelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og F??r og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesj??le.
14 Og den Frugt, din Sj??l lystedes ved, er vegen fra dig og alt det l??kre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle st?? langt borte af Frygt for hendes Pinsel gr??dende og s??rgende og sige:
16 Ve ve! den store Stad, som var kl??dt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og str??lede af Guld og ??delsten og Perler; thi i een Time er s?? stor en Rigdom lagt ??de.
17 Og alle Styrm??nd og alle Skippere og S??folk og alle, som arbejde p?? Havet, stode langt borte
18 og r??bte, da de s?? R??gen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
19 Og de kastede St??v p?? deres Hoveder og r??bte gr??dende og s??rgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe p?? Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt ??de.
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
21 Og en v??ldig Engel l??ftede en Sten som en stor M??llesten og kastede den i Havet og sagde: S??ledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fl??jtespillere og Basunbl??sere skal ikke h??res i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af M??lle skal ikke h??res i dig mere;
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds R??st skal ikke h??res i dig mere, fordi dine K??bm??nd vare Jordens Storm??nd, fordi alle Folkeslagene bleve forf??rte ved dit Trylleri.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede p?? Jorden.