Absalon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Absalon (flertydig). (artikler, som begynder med Absalon)
Absalon (1124 - 21. marts 1201) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop og ærkebiskop. Født i Fjenneslev. Død d. 21. marts 1201 i Sorø Kloster og begravet i Sorø Klosterkirke. Fosterbror til Valdemar 1. den Store og bror til Esbern Snare. Absalons var af Hvideslægten, hans forældre var Asser Rig og Inge Eriksdatter.
[redigér] Liv
Absalon blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han benediktinerklosteret i Sorø, som faderen havde grundlagt, til et velstående cistercienserkloster med en klosterkirke, der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt. I Sorø Akademi, der er indrettet i klosterbygningerne, findes rester af murværk fra klostertiden.
Han fik i 1167 landsbyen Havn (der senere blev til København) af kongen, hvor han byggede en borg på en holm ude i vandet. Rester af Absalons Borg ligger stadig under Christiansborg. (Det er kun en myte at han grundlagde København).
Absalon var sammen med Valdemar den Store med til at indtage vendernes Rügen og dele af Pommern i 1169.
Han blev i 1178 ærkebiskop i Lund efter Ærkebiskop Eskil, og indledte med at virke for, at den kanoniske ret efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I 1180-1182 kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de skånelandske bønders oprør mod hans politik. En politik, der bl. a. gik ud på indførelse af bispetiende. Efter at Knud 6. var blevet konge i 1182, var Absalon i realiteten den, der styrede Danmark.
[redigér] Se også
Minibussens destination Middelalder Korstog Dannebrog |