Almindelig Berberis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Almindelig Berberis, fotograferet i Kaukasus.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Almindelig Berberis (Berberis vulgaris) er en løvfældende busk med en opret eller opstigende, tæt forgrenet vækst. Grenene er oprette med overhængende sidegrene. Barken er først gråbrun og kantet-furet, men bliver snart grå. På grenene finder man 1-2 cm lange torne og blade, der er spatelformede og helradede med græsgrøn over- og underside. Høstfarven er orangerød. Blomstringen sker i maj, hvor man ser de gule blomster samlet i overhængende klaser. Frugterne er røde, aflange bær.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er fladt udbredt, men stærkt forgrenet. Den gule rodbark er gidtig. Almindelig Berberis er - som flere andre arter af løvfældende Berberis - mellemvært for kornets sortrust (se de røde pletter på fotografiet). Af samme grund er arten udryddet og må kun dyrkes i botaniske haver.
- Størrelse
3 x 3 m (30 x 30 cm/år).
- Hjemsted
Busken har et stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Nordvesteuropa over Mellem- og Sydeuropa til Lilleasien. De fleste steder optræder den i skovbryn og krat. I Eifelbjergene findes den på tør, kalkrig bund sammen med bl.a. Almindelig Liguster, Engriflet Hvidtjørn, Pibe-Kvalkved og Slåen.
- Formodede medicinske egenskaber
Berberis Vulgaris indeholder et aktivt stof, berberin, der ifølge lægeudsagn muligvis kan have en fremmende effekt på produktionen af thrombocytter (blodplader) og dermed deres effektive antal i blodet, hvilket skal kunne have sin gavnlige anvendelse hos patienter med tilstanden ITP (kort for Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura eller Immun Thrombocytopenisk Purpura), en tilstand hvor antistoffer binder sig til overfladen af thrombocytterne, hvilket igen forårsager en sammenklumpning af disse, som derved anses for fremmedlegemer i blodet af hvide blodlegemer og destrueres - fortrinsvis i milten, men i ca. 1/4 af tilfældene i leveren. Patienter med ITP kan mangle et stort antal blodplader, hvorfor helingsprocessen i forbindelse med blødninger kan være forlænget - i nogle tilfælde således at skader, der for andre ville være mindre betydelige, kan vise sig mere omfattende og eventuelt livstruende.