Amerikansk Kaki
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blomst af Amerikansk Kaki
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Diospyros virginiana |
|||||||||||||||
|
Amerikansk Kaki (Diospyros virginiana) er et middelstort, løvfældende træ. Stammen deler sig i lav højde, og grenene er opstigende. Barken er først grønlig og glat. Senere bliver den rødligt mørkegrå, og til sidst er den grå ogd opsprækkende i små firkanter. Knopperne sidder spredt, og de er små, kegleformede og lysegrønne. Bladene er glinsende, ovale og helrandede med bølget rand. Blomstringen sker i juli, hvor blomsterne hænger samlet op til 3 sammen fra bladhjørnerne. De er krukkeformede og flødehvide med lyserød kant. Hunlige træer bærer de 2-6 cm store, runde og gule til mørkerøde frugter.
- Ikke-synlige træk
Blomsterne bestøves af både insekter og vind.
- Størrelse
I hjemlandet 20 x 8 m (50 x 10 cm/år). I Danmark væsentligt mindre.
- Hjemsted
Arten findes vildtvoksende fra New England til Florida og fra atlanterhavskysten til Texas. Arten har været i dyrkning for frugter og ved siden 1629. Træet vokser i sumpskove sammen med bl.a. Almindelig Sumpcypres, Knapbusk, Konvalbusk, Leucothoë axiliaris, Rød-Løn, Virginsk Ambratræ og Ægte Vokspors.
- Anvendelse
Frugten har et højt indhold af C-vitamin. Den kan spises rå, tilberedt eller tørret. I USA laves der en slags te af bladene, og de ristede kerner bruges som kaffeerstatning. Vedet heder Hvid ibenholt og har været brugt til hoveder på golfkøller.
- Sorter
- 'Even Golden' (meget frugtrig)
- 'John Rick' (frugtrig)
- 'Woolbright' (frugtrig)
- 'Miller' (frugtrig)
- 'Ennis', som er kernefri