Balkanbjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Balkanbjergene var tidligere kendt som Haemus mons. Man mener, at det er et navn, som kommer af trakisk Ime (fra Imeon eller Aemon) der svarer til Aimon and Saimon på græsk. Det betyder "kæde". Navnet Balkan stammer formentlig fra et tyrkisk ord for "bjerg". På bulgarsk hedder kæden Stara Planina = "Gamle Bjerg".

Tarmvrid-Røn er karakteristisk for løvskovene på Balkanbjergene. Her er træet dog set i parken ved Moesgård slot.

Indholdsfortegnelse

1 Topografi
2 Historie
3 Økonomiske forhold
4 Økologiske vilkår
5 Flora
- 5.1 Træagtige planter
- 5.2 Urteagtige planter
6 Fauna
7 Eksterne links

[redigér] Topografi

Balkanbjergene er den største bjergkæde på Balkanhalvøen og i Bulgarien. Den er en forlængelse af den alpint-karpatiske foldning. Bjergene er forbundet med Alperne via de Dinariske bjerge, og de er kun adskilt fra Karpaterne på grund af Donau.

Bjergkæden begynder ved Timokfloden nær grænsen til Serbien. Derefter deler den sig i mange kæder over et forløb på mere end 500 km og når 2.376 m med Botevs top. Bjergkæden slutter brat ved Kap Emine på Sortehavets kyst. Balkanbjergene er det vigtigste vandskel mellem Donau mod nord og Maritsa mod syd. Der er ca. 20 bjergpas, hvoraf Shipkapasset er det mest kendte.

Ud af de 37 bjergtoppe er der 8, som når op over 2000 m: Rila (Mt. Moussala - 2925 m), Pirin (Mt. Vihren - 2914 m), Stara Planina (Mt. Botev - 2376 m), Vitosha (Mt. Cherni Vruh - 2290 m), Osogovo Mountain (Mt. Ruen - 2252 m), Slavianka (Mt. Gotsev Vruh - 2212 m), Rhodopes (Mt. Golyam Perelik - 2191 m) og Belasitsa (Mt. Radomir - 2029 m).

Bjergene består mest af kalk, men der findes også kul, grafit og malm. Området er præget af jordskælv og andre tegn på vulkansk aktivitet som varme og mineralrige kilder.

[redigér] Historie

Bjergbyer som Veliko Turnovo blev arnested for den spirende, bulgarske frihedsbevægelse i det 19. århundrede. Nogle af de mest dramatiske og berømte slag i Bulgariens historie blev udkæmpet omkring Shipkapasset.

[redigér] Økonomiske forhold

Området er i hastig, økonomisk udvikling, og især vinproduktionen er ved at være tilpasset verdensmarkedets krav. De bulgarske vinbønder havde også under kommunismen det engelske marked som mål, og det gjorde, at deres produkter ikke fik så ringe kvalitet, som det skete i nogle af nabolandene.

I bjergområderne er man i gang med at udvikle skisportcentre, og i sommertiden kan vandrere følge velafmærkede ruter gennem bjergene.

[redigér] Økologiske vilkår

Bjergene blev dannet for 100 til 50 millioner år siden. Under istiderne var Balkanbjergene isfrie og tjente som refugier for planter og dyr. Både områdets isolation under istiderne og de mange skift fra koldt højlandsklima til varmt middelhavsklima og tilbage har efterladt plantesamfund med mere end 3000 arter, hvoraf ca. 1000 er endemiske.

Bjergkæden danner stadig en klimabarrière mellem det kontinentale klima mod nord og det mildere, middelhavsprægede klima mod syd. Nedbørsmængden i bjergene ligger på mere end 1000 mm pr. år, og der lange, hårde vintre.

De største højder har alpine enge, som rummer alpine og arktiske planter. Længere nede findes nåleskove og på de nederste skråninger er der blandede løvskove med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) og Avnbøg (’Carpinus betulus) som de dominerende arter. På skyggede skråninger finder man skove med Balkan-Bøg (Fagus moesiaca) og Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus).

Pirin Nationalpark er blevet optaget på UNESCOs list over naturområder af overnational værdi.