Bertel Haarder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944) er en dansk politiker fra partiet Venstre. I øjeblikket er han medlem af Folketinget samt undervisnings- og kirkeminister.
Bertel Haarder er født i Rønshoved ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Personen
Bertel Haarder er kendt som en skarp debattør, der også som minister ofte markerer sig i avisernes debatspalter. Han skriver også gerne lejlighedssange - blandt andet til brug ved politiske sammenkomster.
[redigér] Uddannelse
- Student fra Sønderborg Statsskole 1964.
- Legatstudier i USA 1964-65.
- Kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1970.
- Speciale i Grundtvigs frihedssyn.
[redigér] Karriere uden for politik
- Lærer ved Askov Højskole 1968-73.
- Studierejse i Sydøstasien 1971.
- Seminarieadjunkt ved Ålborg Seminarium 1973-75.
[redigér] Politisk karriere
I regering:
- Undervisningsminister 10. sep. 1982 - 10. sep. 1987.
- Undervisnings- og forskningsminister 10. sep. 1987 - 25. jan. 1993.
- Medlem af regeringens koordinationsudvalg 1987 - 1993.
- Minister for flygtninge, indvandrere og integration 27. nov. 2001 - 18. feb. 2005.
- Minister uden portefølje (europaminister) 27. nov. 2001 - 2002.
- Minister for udviklingsbistand 2004 - 18. feb. 2005.
- Undervisnings- og kirkeminister 18. feb. 2005 - nu.
Opstillet og valgt til Folketinget:
- Opstillet i Thistedkredsen 1973 - 1974.
- Opstillet i Sæbykredsen 1974 - 1975.
- Folketingsmedlem for Nordjyllands Amtskreds 9. jan. 1975 - 14. feb. 1977.
- Opstillet i Gladsaxekredsen 1975 - 1977.
- Opstillet i Lyngbykredsen 1977 - 1999.
- Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 15. feb. 1977 - 30. sep. 1999.
- Opstillet i Kalundborgkredsen 2002 - nu.
- Folketingsmedlem for Vestsjællands Amtskreds 8. feb. 2005 - nu.
I Europa-Parlamentet:
- Medlem af Europa-Parlamentet 1994 - 2001.
- Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 - 1999.
- Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 - 2001.
- Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 - 2001.
Andre tillidsposter:
- Dirigent for Studenterrådet i Århus 1968.
- Formand for Venstres Studenter i Århus 1966 - 1967.
- Formand for Ribe Amts Venstre 1972 - 1973.
- Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1972 - nu.
- Formand for Venstres ungdomsudvalg 1972 - 1975.
- Næstformand for Venstres folketingsgruppe 1978 - 1982.
- Medlem af Radiorådet 1978 - 1982.
- Formand for Folketingets Forskningsudvalg 1977 - 1982.
- Næstformand for Folketingets Finansudvalg 1978 - 1982.
- Formand for Venstres Europaudvalg 1997 - 2001.
[redigér] Udgivelser og andre tekster
Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:
- Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
- Institutionernes Tyranni, 1974.
- Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
- Danskerne år 2002, 1977.
- Midt i en klynketid, 1980.
Medforfatter af:
- Venstres principprogram 1979.
- Kampen om gymnasiet, 1982.
- Ny-liberalismen - og dens rødder, 1982.
- Mulighedernes samfund, 1985.
Har senest udgivet:
- Grænser for Politik, 1990.
- Slip Friheden Løs, 1990.
- Lille land, hvad nu?, 1994.
- Den bløde kynisme, 1997.
Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.
[redigér] Kilder
Kategorier: Danske undervisningsministre | Danske kirkeministre | Danske ministre fra Venstre | Folketingsmedlemmer fra Venstre | Folketingsmedlemmer i 1970'erne | Folketingsmedlemmer i 1980'erne | Folketingsmedlemmer i 1990'erne | Folketingsmedlemmer i 2000'erne | Danske medlemmer af Europa-Parlamentet | Født i 1944