Bo Hamburger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bo Hamburger (født 24. maj 1970) er en professionel dansk cykelrytter.
Han har i karrierens løb blandt andet vundet en etape i Tour de France (8. etape, 1994) og DM i 2000. Derudover vandt han Flèche Wallone i 1998. Han vandt tillige sølv ved VM i landevejsløb i 1997 i Spanien.
Bo Hamburger deltog i Tour de France fra 1993 til 2000. Hans bedste samlede resultat var en 13. plads i 1996. I 1998 havde han æren af at køre i den gule førertrøje på en enkelt etape.
I 2001 var Bo Hamburger involveret i en dopingsag, hvor han i første omgang blev testet positiv for brug af EPO. Han blev siden frikendt hos Danmarks Idræts-Forbund og af den internationale sportsdomstol i 2002.
Denne biografi om en sportsudøver er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |