Byplanlægning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Geografi, byplanlægning
Byplanlægning handler om at planlægge infrastrukturen og byggeriet.
Enhver udstykning af parcelhusgrunde, ethvert større byggeri, ethvert vejanlæg, ethvert nyt kraftvarmeværk o.s.v. medfører en række konsekvenser såsom behov for parkeringspladser, vandforsyning, renovation m.v. Det var derfor en fordel, ifald alle anlægsarbejder var indbyrdes afstemt; at der fandt en planlægning sted. Dette gælder såvel lokalt (i kommunen) som for landet som helhed; ja i visse tilfælde er en international planlægning ønskelig. Når vi tager byområdernes stærke vækst, det stigende behov for sommerhus- og rekreative områder, landbrugets ønsker og naturfredningnen i betragtning, er det givet, at der må forekomme interessemodsætninger, som må finde deres løsning efter visse helhedssynspunkter.
Fra tid til anden giver dagspressens egns-, by- og landsplanlægningsdebat et indtryk af de bestræbelser, der udfoldes for at sikre byer og regioner en fornuftig udvikling. I denne sag vil individets og samfundets interesser ofte komme i konflikt. Denne konflikt har eksisteret lige så længe som samfundene, I stater med en stærk statsmagt - især i totalitære stater - er en vidtdreven og meget konsekvent planlægning mulig. I demokratiske samfund har planlæggerne yderst sjældent magt som de har agt, hvorfor det private initiativ har større spillerum på godt og ondt. Det må i et samfund som vort være planlæggernes opgave at udarbejde udkast til planer som befolkningen og politikerne kan tage stilling til.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
- 06.09.2004, ing.dk: Hovedstadens bilkøer koster samfundet 5,5 mia. kr. Nyt forskningsprojekt: Storkøbenhavns trafik venter 100.000 timer i døgnet - og det koster samfundet 5,5 mia. kroner årligt.
