Carl Erik Soya
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Erik Martin Soya (30. oktober 1896 - 10. november 1983) dansk forfatter og dramatiker. Han blev født i København, men hans forældre døde da han var barn. Det var den arv han fik fra dem, der gjorde at han havde råd til at satse på en karriere som forfatter. I 1915 blev han student fra Metropolitanskolen i København, og året efter tager han filosofikum. I 1919 bliver han gift med Esther Sættem, dog opløses ægteskabet i 1921). I 1923 får han sin debut i bogform: Kvinderne i Persien og andre Æventyr, som er en eventyrsamling. I 1925 gifter han sig igen, denne gang med Agnes Augusta Zaar. I 1941 kom han som forfatter på finansloven, men allerede året efter i 1942 bliver hans forfatterunderstøttelse inddraget, efter han er blevet fængslet i tres dage. Dette skyldtes en fortælling En Gæst han skrev i 1941, om en ørentvist, som havde taget ophold hos en dansk familie, og vokser sig til en altdominerende størrelse. Redaktøren for B.T., Kai Berg Madsen, omtalte romanen i sit dagblad, og den blev der – ikke med urette – udlagt som en allegorisk fortolkning af tyskernes besættelse af Danmark. Hans holdning til besættelsesmagten fik yderligere en konsekvens for ham, og han blev interneret i Horserød under folkestrejken i 1943. Det varede dog ikke længe før han blev løsladt, men tyskerne forsøgte at få ham likvideret, og Soya valgte derfor at flygte til Sverige i 1945.
Han tog i 1920 navneforandring. Han hed oprindeligt Carl Erik Martin Soya-Jensen, men ændrede efternavnet til kun at være Soya. Han skrev også under pseudonymet Joseph W. French
[redigér] Bibliografi
- 1923 - Kvinderne i Persien og andre Æventyr (eventyr)
- 1929 - Parasitterne (skuespil)
- 1930 - Ganske almindelige mennesker (noveller)
- 1931 - Jeg kunne nemt ta' 100 Kroner (noveller)
- 1932 - Hvem er jeg? eller Naar Fanden gi'r et Tilbud (skuespil)
- 1933 - Umbabumba skifter forfatning (skuespil)
- 1934 - Den leende Jomfru (skuespil)
- 1934 - Lord Nelson lægger Figenbladet eller En Nat i et Vokskabinet (skuespil)
- 1935 - Fristelsen (skuespil)
- 1936 - Handlingen foregår i Danmark (noveller)
- 1937 - Avner for Vinden (skuespil)
- 1938 - Maalet, Troen og Synspunktet. Det nye Spil om Enhver (skuespil)
- 1939 - Min høje Hat (skuespil)
- 1940 - Brudstykker af et Mønster (skuespil; filmatiseret som Soldaten og Jenny)
- 1940 - Smaa venlige Smaafisk (noveller)
- 1941 - En Gæst (roman)
- 1943 - Min Farmors Hus (roman)
- 1943 - To Traade (skuespil)
- 1944 - 30 Aars Henstand (skuespil)
- 1945 - 33 Kunstnerportrætter
- 1945 - Indfald og udfald (aforismer)
- 1947 - Efter (skuespil)
- 1948 - Frit Valg (skuespil)
- 1949 - Hjerte og smerte (digte)
- 1950 - Løve med korset (skuespil)
- 1953 - Tanker om kvinder, kærlighed og det (aforismer)
- 1953 - Sytten I-III (roman)
- 1955 - Blodrødt og blegrødt (noveller)
- 1955 - Lommeuld. 344 indfald og udfald (aforismer)
- 1956 - I den lyse nat (skuespil)
- 1957 - Petersen i Dødsriget (skuespil)
- 1957 - Vilhelms bibel. 586 indfald og udfald (aforismer)
- 1958 - Tilegnet Boccaccio. Syv pornografiske fortællinger
- 1960 - De sidste. 661 indfald og udfald (aforismer)
- 1963 - Platinkorn eller De allersidste. 339 indfald og udfald (aforismer)
- 1963 - En tilskuer i Spanien. Fire breve fra Ibiza
- 1964 - Familien Danmark (skuespil)
- 1965 - Vraggods (skuespil)
- 1966 - Tilegnet Gud. Syv brutale fortællinger
- 1966 - Afdøde Jonsen (komedie)
- 1966 - Bare en tagsten (komedie)
- 1966 - Brevet. Et levnedsløb fortalt for TV i fem afdelinger
- 1968 - Lutter øre (skuespil)
- 1970 - Familien Kristensen (skuespil)
- 1970 - Potteskår (erindringer)
- 1972 - Åndværkeren (erindringer)
- 1975 - Ærlighed koster mest (erindringer)