Dannebrogordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dannebrogordenen består af et hvid-emaljeret guld- eller sølvkors med en rød kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram. Den anvendes til dekorering af fortjente danske statsborgere, og beslutningen om tildeling er udelukkende regentens.
Siden, som bæres udadtil, bærer indskriften: Gud og Kongen, og i midten pryder Christian V's monogram.
Dannebrogordenen er en gammel dansk ridderorden, indstiftet af Christian 5. i 1671, senere forandret og udvidet. (Christian 5. påstod, at han fornyede en orden indstiftet i 1219 af Valdemar 2. Sejr. Det er ren fiktion.)
Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. I rangordenen følger efter storkommandører af Dannebrog (kun fyrstelige personer) 3 klasser:
- storkors
- kommandør af Dannebrog (delt i 2 grader)
- ridder af Dannebrog (delt i 2 klasser)
Siden 1951 kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen.
Dannebrogordenens Hæderstegn, til 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, er et sølvkors, der i særlige tilfælde kan tildeles bærere af Dannebrogordenen. Ordenen uddeles af kongen uden en ministers underskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
- De kongelige ridderordener
- Ordenshistorisk Selskab - Billeder og beskrivelser relateret til ordenshistorie ordener.
