Færøernes historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Færøernes historie er en del af Nordens historie. Der findes ofte paralleler til Islands historie og Norges historie, som blev senere bestemt af Danmarks historie.
Færøernes historie begynder omkr. 625, da irske munke bosatte sig på øgruppen. Efter 800 begyndte med landnamen vikingetiden på Færøerne. Omkr. 1000 blev Færøerne kristnet og derefter blev de en del af Norge, siden 1380 også del af det Danske Rige i personalunionen. Reformationen nåede Færøerne i 1538, og dansk blev amtssprog. Da Norge blev del af Sverige i 1814, forblev Færøerne, Grønland og Island ved Danmark. Færøerne var et dansk amt, men handelsmonopolet ophævedes i 1856. Det færøske skriftsprog udviklede sig, og Færøerne forvandlede sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination, som har nydt autonomi siden 1948.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geologisk historie
[redigér] Sagn og myter
[redigér] Irske munke
[redigér] Landnam
Den irske munk Dicuil skrev i Liber de Mensura Orbis Terraæ 825:
- I Britanniens nordlige hav er der endnu mange øer, som kan nåes fra de nordlige britiske øer ved to døgns direkte sejlads og ved medbør. En from præst fortalte mig, at han havde sejlet i to rotofter og var gået i land på en af dem. Disse øer er for det meste små, næsten alle adskildt ved smalle sunde, og på dem har eneboerne, som har sejlet op fra vort Scotia (Irland), boet i omtrent hundrede år. Disse fra verdens skabelse ubeboede øer er som følge af normanniske røveres indfald tomme for eneboere, har fuld op af får og såre mange forskellige søfugle. Vi har aldrig fundet disse øer omtalt i forfatternes bøger.
Så det antages, at Færøerne kunne havde været ubeboet, da Grímur Kamban kom som første nordmand omkr. år 825. Mens navnet Grímr uden tvivl er oldnordisk, er efternavnet Kamban keltisk, og peger i retningen af, at han selv kom fra de britiske øer, muligvis Isle of Man. Det er plausibelt, da vikingerne allerede boede på de britiske øer.
[redigér] Kristendom og norsk len
I 999 tog Sigmundur Brestisson til Tinganes og indførte kristendommen. Men Tróndur í Gøtu, der var den anden vikingehøvding på Færøerne, modstatte sig. De følgende 35 år er grundigt omtalt i Færingesagaen, og da Tróndur døde i 1035 var vikingetiden på Færøerne forbi. Hans efterfølger Leivur Øssursson tog Færøerne til len af den norske konge samme år.
Bispedømmet Færøerne blev grundlagt i 1111 under ærkebiskoppen i Nidaros og med Kirkjubøur som sæde. Her skrev Biskop Erlendur i 1298 Færøernes ældste kendte dokument: Fårebrevet om landets landboforhold. Han påbegyndte også Magnus-katedralen i Kirkjubø.
[redigér] Kalmarunionen
I 1380 kom Færøerne sammen med Norge under dansk herredømme, men forblev en del af Norge. I 1397 fulgte Kalmarunionen.
[redigér] Reformation og monopolhandelen
Begyndelsen af reformationen markerer det danske sprogs periode, som varede indtil midten af 1800-tallet. Her blev monopolhandelen ophævet og samtidig udviklede det færøske skriftsprog sig.
Efter reformationen i Danmark 1536 nåede den Færøerne i 1538. Øerne blev et provsti under Bergens biskop. Kongen overtog 2/3 af kirkens jordegods, som nu blev kongsjord. Bispesædet og præsteskolen i Kirkjubø blev nedlagt, og i 1547 blev latinskolen grundlagt. dansk var siden kirke- og amtssprog.
1579-1583 havde den færøske søhelt Magnus Heinason handelsmonopolet. Han opførte fæstningen Skansin i Tórshavn mod sørøvere. Men der kom mange klager over snyderi og dårlige varer, så han mistede monopolet igen. I 1589 blev han i København dømt for sørøveri til fordel for Holland og henrettet. Mange (konservative) færinger betragter ham dog som nationalhelt.
I 1619 overtog København Færø-handelen fra Bergen, og i 1620 kom den færøske kirke under Sjællands biskop.
[redigér] Gabeltiden
Gabeltiden var den mørkeste periode i Færøernes historie. Den varede fra 1655, da Christoffer Gabel blev Færøernes lensherre, indtil 1709, da hans søn Frederik Gabel døde. I 1662 fik Gabel også handelsmonopolet, og Færøerne blev nærmest styret som en privat koloni.
Præsten Lucas Debes var den alvorligste modstander for Gabels embedsmænd og rejste med en færøsk delegation til København, hvor han fortalte kongen om Gabels vilkår. I denne tid skrev han 1673 den første trykte bog om Færøerne: Færoæ et Færoa reserata på dansk (engelsk og tysk oversættelse fulgte). Da en kongelig kommission nåede Færøerne samme år, ødelagde en brand på Tinganes de fleste handelsbygninger, og dokumenter gik op i luer. Det siges, at Gabels mænd stod bag ilden.
1709 overtog den danske stat handelsmonopolet, og det varede indtil 1856.
[redigér] Nólsoyar Páll
Niels Rybergs handel 1768-1788 var en forholdsvis god tid for færingerne, som fik kendskab til at salte sild og at lave klipfisk, som blev eksporteret. Siden 1776 blev Færøerne administreret som en del af Sjællands stiftsamt.
Jens Christian Svabo samlede 1781-1782 stof til sine Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781-82, som udkom næsten 200 år senere i 1959.
Nólsoyar Páll var modstander af Rybergs handel og kæmpede for frihandel og dermed Færøernes selvstændighed. Hans Fuglakvæði er en vise, hvor Tjaldrið (strandskaden) symboliserer ham selv, og derved den frie færing. I 1804 byggede han med Royndin Fríða Færøernes første selvejede skib siden Magnus Heinasons tid. I 1807 truedes Færøerne af hungersnød under krigen mellem Danmark og England. Nólsoyar Páll sørgede med sit skib for at skaffe korn til Færøerne. Han omkom ved et forlis i vinteren 1808/1809 og er nu nationalhelt.
[redigér] Dansk amt
Efter Freden i Kiel 1814 forblev Færøerne Island og Grønland sammen med Danmark, mens Norge overgik til Sverige. I 1816 blev Lagtinget ophævet, og Færøerne blev et dansk amt.
V.U. Hammershaimb var manden bag det færøske skriftsprog, og derved den følgende færøske litteratur. Hans ortografi skabtes i 1846.
I 1850 blev den danske grundlov fra 1849 gjort gældende for Færøerne. Mange færinger betragter det indtil i dag som diktat, da de ikke blev spurgt, selvom Christian Pløyen arbejdede for Færøernes sag i rigsforsamlingen. I 1851 fandt de første rigsdagsvalg på Færøerne sted.
Lagtinget genoprettedes efter flere protester i 1852 som amtsråd med rådgivende beføjelser og mere autoritet end amtsrådene i Danmark.
Muligvis var den 1. januar 1856 den vigtigste dag i Færøernes historie, idet handelsmonopolet ophævedes. Det moderne Færøerne opstod som fiskerination. Men Færøerne forblev et dansk amt indtil 1948, og det kulturelle spørgsmål om sproget stod stadig på dagsordenen.
[redigér] National vækkelse
Julemødet den 26. december 1888 markerer begyndelsen på den nationale vækkelse. Den berømteste mand i denne tid var Jóannes Patursson. Føringafelag blev stiftet. Det havde som mål at kæmpe for det færøske sprog. Man adskiller tiden i to perioder: Den kulturelle, og siden 1906 den politiske for Færøernes selvstændighed. To politiske partier blev stiftet dette år: Sambandsflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Det sidstnævnte parti kæmpede for uafhængighed og fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.
I 1925 stiftedes Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 sad socialdemokraterne i Lagtinget.
[redigér] Sprogstriden
Realskolen i Tórshavn oprettedes i 1861, og i 1870 fulgte Færøernes seminarium. Siden 1872 havde Færøerne også haft almueskoler, men undervisningssproget var stadig dansk. I 1899 grundlagde Símun av Skarði sammen med Rasmus Rasmussen Færøernes Folkehøjskole, og dér var færøsk undervisningssprog.
Det var realskolelæreren Jacob Dahl, der modsattede sig at fortsætte undervisningen på dansk i 1908. Sagen nåede til undervisningsministeriet i København, men det sendte spørgsmålet tilbage igen til lagtinget. Dér opstod en strid mellem Sambandspartiet og Selvstyrepartiet.
- Samband mente, at det dog var vigtig at lære dansk, og at det skulle være mere end blot et fremmedsprog ligesom engelsk og tysk. Deres bedste argument var, at man kun kan uddanne sig i Danmark, når man behersker dansk lige så godt som modersmålet.
- Sjálvstýris bedste argument var, at det jo i andre lande er selvfølgeligt, at der undervises i modersmålet, f.eks. på Island.
Diskussionen førte til det kompromis, at færøsk blev undervisningssprog til de mindre børn, og hjælpemiddel for de ældre. Den 16. januar 1912 kom den tilsvarende lov fra København, hvor paragraf 7 gjorde kompromiset til lov.
Loven varede indtil den 13. december 1938, da paragraf 7 ophævedes. Det skyldtes mere den færøske litteraturs virkelighed, end den mere og mere abstrakte politiske strid i Lagtinget. I øvrigt brugte man, trods loven, hele tiden færøsk "som hjælpmiddel" i den praktiske undervisning. Men da Socialdemokratiet sammen med Selvstyrepartiet havde flertallet i Lagtinget, var sprogstriden forbi.
Allerede i 1937 oprettede Lagtinget det færøske gymnasium i Tórshavn.
[redigér] Slupfiskeriet
Allerede i 1872 købte man den brugte slup Fox fra England - Færøernes første havgående fiskekutter. Allerede i 1900 udgjorde fiskeriprodukterne over 90% af Færøernes eksport. Da de engelske trawlere fiskede industrielt i de færøske farvande, blev færingerne i 1920'erne gradvist tvunget til at søge andre fiskepladser ved Grønland. Her begyndte historien om Færingehavn og Færøernes Grønlands-fiskeri.
Endnu under Anden Verdenskrig var slupperne Færøernes hovedfiskerifartøjer. I dag minder nogle restaurerede slupper om denne hårde tid.
[redigér] Anden Verdenskrig
Efter den tyske Operation Weserübung da Danmark og Norge, som bekendt, blev besat den 9. april 1940, opstod der en strategisk, yderst betydningsfuld situation for England. I modsætning til Første Verdenskrig, hvor de havde en søblokade mod Tyskland i Nordatlanten fra Skotland over Shetlandsøerne til Bergen i det neutrale Norge, så var det nu nødvendigt at skabe søblokaden fra Skotland over Færøerne til Island - en meget mere vanskelig opgave. Se artiklen Anden Verdenskrig på Færøerne
[redigér] Autonomi
Den 14. september 1946 afholdtes en folkeafstemning om den danske regerings forslag eller løsrivelse. Et knapt flertal (5656:5490) var for løsrivelse, men kongen opløste Lagtinget, og ved det efterfølgende valg var flertallet af partierne for samhørighed.
Hjemmestyreloven fra 1948 medførte, at Færøerne siden har været et Selvstyrende Folkesamfund i Det Danske Rige. Færøsk blev godkendt sprog, Færøerne fik egne pengesedler fra Danmarks Nationalbank, og embedet som Lagmand Løgmaður (Færøernes statsminister) blev igen indført.
Samme år blev den republikanske Tjóðveldisflokkurin dannet. Det var for de flestes vedkommende den unge (og venstreorienterede) elite, som kom fra "fangenskab" i København med de første skibe fra Danmark i 1945, da de ikke ellers havde en passende politisk repræsentant på øerne. Siden etablerede republikanere sig som den fjerdestørste politisk magt ved siden af Sambandsflokkurin, Socialdemokratiet og Folkepartiet (grundlagt i 1940), mens Sjálvstýrisflokkurin mistede sin store betydning, da løsrivelses-lejren nu valgte det højreorienterede Folkepartiet, eller de venstreorienterede repulikanere, mens samhørigheds-folk valgte Socialdemokraterne eller det mere højreorienterede Sambandsparti.
[redigér] 1950'erne
Klaksvíkstriden i 1955 viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. Klaksvíkingerne, som er kendt som løsrivelses-folk, kæmpede for en dansk læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg, men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200 politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.
Den 6. februar 1957 påbegyndte Færøernes radio (Útvarp Føroya) sine første regelmæssige udsendelser
[redigér] 1960'erne
I 1964 udvidedes fiskerigrænsen til 12. sømil.
Færøernes Universitet blev grundlagt i 1965
[redigér] 1970'erne
I 1970 åbnede Færøernes Kunstmuseum. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i Nordisk Råd, og i 1974 besluttede Lagtinget, at Færøerne skulle være medlem af EF.
Den 1. april 1976 udkom de første færøske frimærker ved Postverk Føroya.
Fiskerigrænsen var fra 1977 200 sømil. Kun Island havde ligestilling ved fiskeri her, og det galdt også for Færøerne i de islandske farvande.
[redigér] 1980'erne
I 1983 åbnede Nordens Hus på Færøerne - landets arkitektonisk perle og største kulturcenter.
Kildeskat indførtes 1984, og i 1987 blev det danske tilskud til Færøernes økonomi omlagt til bloktilskud.
Orkanen i julen 1988 ødelagde bl.a. Viðarlundin, Færøernes eneste større skov.
EF indgik frihandelsaftale med Færøerne i 1989, der oplevede en økonomisk krise.
[redigér] 1990'erne
I 1990 kom Kongsbogen tilbage fra Sverige til Færøerne. Den indeholder bl.a. fårebrevet fra 1298. En anden original af brevet findes stadig i Lundsbogen ved Lunds Universitetet.
Den restriktive alkohollovgivning fra 1928 modereredes i 1992 af den første kvindelige lagmand Marita Petersen. Nu kunne man købe øl, vin og spiritus uden rationering. Samme år trådte en ny handelsaftale med EU i kraft; og sagsområdet råstoffer i undergrunden (olie) overførtes fra København til Færøerne, der siden har haft fuld kontrol med sine egne råstoffer. Det var lagmand Atli P. Dams største succes.
I 1993 indførtes 25% MVG. Den økonomisk krise førte imidlertid Færøerne tæt på bankerot, og Fossbankin gik konkurs. Færøerne var tvunget til at låne millarder fra Danmark. Samme år opstod en diplomatisk krise med de britiske naboer, der søgte efter olie i færøske farvande.
I 1994 fusionerede Føroya Banki og Sjóvinnubankin under navnet Føroya Banki. Den Danske Bank trak sig derefter ud af sit færøske engagement.
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen nedsatte i 1995 en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag.
I 1996 blev det nordiske Atlantsamarbejde stiftet, med sæde i Tórshavn. Samme år var der boringer efter olie ved Lopra.
Færingerne oplevede i 1997 uropførelsen af den danske film Barbera, som var den dyreste danske film hidtil. Filmen bygger på den færøske roman Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen (1930-1936).
I 1998 udkom den 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag. Færøerne krævede nu 1,5 milliarder kroner i erstatning fra Danmark, men fik kun 900 millioner. Lagtingsvalget samme år skabte en flertal for Høgni Hoydals republikanere og Anfinn Kallsbergs Folkeparti. Samme år udkom Føroysk Orðabók, Færøernes første ordbog, der kun var på modersmålet (og ikke dansk-færøsk-dansk). Derved var Færøerne den sidste skandinaviske nation, som fik sin egen rigtige ordbog.
I 1999 indgik Danmark og Færøerne en aftale med Storbritannien om havgrænserne for landsoklen og fiskeriet. Samme år fejrede Færøerne 1000 året for kristendommens indførelse.
[redigér] 2000'erne
Den i 1998 valgte koalition var for løsrivelse og indgik forhandliger med Danmark, men det totale sammenbrud skete i 2000. Samme år fik 12 olieselskaber 7 licenser til at søge efter olie ved Færøerne.
Folkeafstemningen om Færøernes uafhængighed blev opgivet i 2001, da det var klart, at regeringen ikke ville få flertal. Den danske SR-regering stod fast på en 4-årig frist til at afvikle bloktilskuddene, når Færøerne blev selvstændige. Men den nye VK-regering i København foreslog at støtte Færøerne i at finde nye veje i Rigsfælleskabet.
Ved Lagtingsvalget 2002 blev koalitionen Kallsberg-Hoydal genvalgt, bl.a. fordi der få dage inden valget taltes om oliefund ved Færøerne. Men nu måtte regeringen styre efter en mere moderat kurs, da de havde Centerpartiet Miðflokkurin med ombord. Samme år kom Kirkjubø-stolegavlene og andre skatte tilbage fra Nationalmuseet i Danmark. På Ólavsøkan åbnede udstillingen af Færøernes middelalderlige klenodier på Færøernes Nationalmuseum.
Regeringskrisen i 2003 mellem Fólkaflokkurin og Tjóðveldisflokkurin udviklede sig og der blev udskrevet nyvalg.
I 2004 kom Javnaðarflokkurin igen i regering med partiets formand Jóannes Eidesgaard som Lagmand - i en koalition med Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin. Samme år udkom med Faroese An Overview and Reference Grammar den første omfattende og videnskabelig bog om det færøske sprog, skrevet af en islænding og tre færinger.
Den 29. marts 2005 underskrev Jóannes Eidesgaard og den danske udenrigsminister Per Stig Møller i Fámjin en fælles aftale om at Færøerne har ret til at deltage i alle internationale organinisationer som assosieret medlem og ret til at oprette egne repræesentationer på Danmarks ambassader.
I april 2006 åbnedede den 6,2 kilometer lange Nordøtunnelen Norðoyatunnilin mellem Leirvik og Klaksvik Dermed blev 85% af færingene forbundet med et sammenhængende vejsystem.
[redigér] Historievidenskab på Færøerne
En af de vigtigste milepæle for historieforskningen på Færøerne var oprettelsen af Færøernes Nationalbiblotek i 1828. Bibloteket har i dag verdens største samling af bøger, der vedrører Færøerne.
Færøernes Nationalmuseums historiske samlinger blev oprettet 1898.
Et af Færøernes Universitets tre fakulteter er Historie og samfundsvidenskab, som formidler landet historie og bla. forsker i den nationale historie, Grindedrabenes historie og den færøske søfartshistorie. De historiske videnskabelige resultater offentliggøres som avisartikler, i videnskabelige tidsskrifter og i bøger.
[redigér] Litteratur
- John F. West: Faroe. The Emergence of a Nation, C. Hurst & Co., London and Paul S. Eriksson, New York 1972 ISBN 0-8397-2063-7 (Standardwerk)
- G.V.C. Young: From the Vikings to the Reformation, Shearwater Press, Isle of Man 1979 (Kronik til 1538)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det Støvring, Skúvanes, 1999
- Joensen, Jóan Pauli. 2003: I ærlige brudefolk. Bryllup på Færøerne. Museum Tusculanum Press, København. (372 p). [1]
- Debes, Hans Jacob: Færingernes land - Historien om den færøske nutids oprindelse, Steen A.Cold og Kristian Hvidt Multivers 2001
[redigér] Færøsk
- Hans A. Djurhuus Føroya søga. Eitt stutt yvirlit. Tórshavn: Felagið Varðin, 1924 - 59 S. (Udvidet udgave 1952, nyt oplag 1963)
- Hans Jacob Debes: Føroya søga. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur, 1990. ( i tre bind. Info: bind 1, bind 2, bind 3)
- Hans Jacob Debes: Nú er tann stundin ... Tjóðskaparrørsla og sjálvstýrispolitikkur til 1906. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur, 1982. (Nationalbevægelsen indtil 1906. Info)
- Markos Jiménéz, Dánial Hoydal: Føroya krønika. Tórshavn: Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2003 (Info)
- Jóan Pauli Joensen: Fólk og mentan. Føroya Skúlabókagrunnur. Tórshavn 1987
