Folkeetymologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folkeetymologi betegner en uvidenskabelig etymologi, der er blevet en del af folkevisdommen.
Folkeetymologien giver sig ofte udtryk i en omdannelse af ordet. F.eks. universitet > undervisitet (nu vist kun spøgende). Undertiden bliver omdannelsen en fast del af sproget: f.eks. latin arcuballista > fransk arbaleste -> tysk Armbrust, da. armbrøst. Da. ømfindtlig kommer af ty. empfindlich, idet forstavelsen emp- er opfattet som om den betød "øm". Købmagergade i København er folkeetymologisk omdannet af Kødmangergade ("kødhandler-" eller "slagtergade"), som var blevet uforståeligt.
Andre gange fører folkeetymologien til en semantisk omfortolkning, f.eks. føljeton, der opfattes som en afledning af følge, bliver brugt om en serie i en avis eller på fjernsynet, selv om det franske ord feuilleton ("blad") egentlig bare betegner en kronik eller en kultursektion. At nedstirre (opfattet som "at se ned på"?) synes nu at være mere almindeligt end det oprindelige nidstirre (RO). Der er ugler i mosen afløste det tidligere ulve i mosen efter at disse dyr var udryddet i Danmark.
I planteverdenen ser vi folkeetymologiske omdannelser som agermåne (af Agrimonia) og løvstikke (af Levisticum).
[redigér] Litteratur
- Kristoffer Nyrop, Sprogets vilde Skud: Populære Småbemærkninger om misforståede Ord i daglig Tale, Kbh., 1882.
- G.V.Th. Borries, Patientsprog: Sproglige Mærkværdigheder fra Lægernes og Apotekernes Verden, Kbh., 1947.
