Frihedsgudinden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frihedsgudinden er en statue i New Yorks havn som byder velkommen fra søsiden. Statuen er en gave fra Frankrig. I Frankrig er der en mindre tilsvarende statue lavet af den samme kunstner.
[redigér] Frihedsgudindens historie
Båndet mellem USA og Frankrig blev under den Amerikanske revolution, forbedret, idet Frankrig hjalp amerikanerne mod briterne. Franskmændene hjalp amerikanerne med våben, skibe, penge og militær, uden denne hjælp havde de sikkert ikke fået deres frihed. Næsten 100 år efter, i 1865, var der i Frankrig et middagsselskab hvor den 31-årige billedhugger Frédéric-Auguste Bartholdi var iblandt gæsterne. Under middagen blev der med beundring diskuteret Amerikas succes med etableringen af en demokratisk regering og slaveriets ophævelse i forbindelse med den Amerikanske Borgerkrig. De diskuterede også den gode følelse som begge landene havde for frihed. Værten af selskabet (Édouard-René Lefebvre de Laboulaye) forstod, at der var en ægte sympati mellem landene og kaldte Frankrig og Amerika "de to søstre". Senere på aftenen sagde han; "Ville det ikke være vidunderligt hvis folket i Frankrig gav USA et stort monument, som et mindesmærke for uafhængighed og derved viste, at den franske regering også tilsluttede sig ideen om menneskelig frihed?". Dette mente Bartholdi var en god ide, og nogle år senere, da han kom til at tænke på middagen, bestemte han sig for at føre tanken ud i livet. Dette skrev han til sin ven Laboulaye, som mente at Bartholdi burde tage til USA og se, hvad deres amerikanske kammerater syntes om ideen. Så den 8. juni 1871 drog Bartholdi af sted til New York, og allerede inden han kom i land, havde han fundet det sted, hvor monumentet skulle stå, nemlig øen Bedloe's Island uden for New York, som Bartholdi blev utrolig betaget af. Bartholdi tog rundt i Amerika og viste amerikanerne et billede, han havde lavet, som forestillede monumentet ”Liberty Enlightening the World”. Folkene virkede interesserede og begejstrede for monumentet, men ingen var villige til at støtte det økonomisk.
I 1874 blev Laboulaye og Bartholdi enige om, at det var amerikanerne, der skulle betale for fodstykket og grundlaget, og franskmændene der skulle betale for statuen. En støttefond komite kaldet den fransk-amerikanske union, som havde medlemmer fra begge parter, blev oprettet. I september 1875 kom der information om statuen og opfordringer til støtte. På samme tid havde den fransk-amerikanske union fået arrangeret en masse støtte-begivenheder, som skulle tjene penge ind til fonden. Komiteens mål var at kunne præsentere statuen til USA den 4. juli 1876 på 100 års dagen efter den amerikanske revolution, men dette blev dog ikke muligt.
Bartholdi fik hjælp til statuens skelet af Gustave Eiffel, som senere blev kendt for at have lavet Eiffeltårnet i Paris.
Den 10 meter lange arm for frihed kom i august 1876 til Philadelphia, og for 50 cent kunne man ad en stige komme op på balkonen, som befandt sig rundt om faklen. Det var også på dette tidspunkt, at Bartholdi foreslog, at Bedloe's Island fik sit navn ændret til Liberty Island. Dette blev dog først en realitet 80 år senere, i 1956.
Mangel på penge var det største problem, da frihedsgudinden skulle bygges i Frankrig var der i alt 300.000, som gav et bidrag. Den fransk-amerikanske union fik i 1879 ideen, om at de kunne lave nogle lotterier og sælge nogle af Bartholdis værker og andre genstande. Et af Bartholdis værker var bl.a. fremstillingen af miniatureudgaver af frihedsgudinden, som blev solgt. På den måde fik man ialt samlet 250.000 franc. Imens statuen var tæt på at være færdig i Frankrig, gik det langsomt med pengeindsamlingen og arbejdet med fodstøtten i Amerika. Pressen i Amerika var meget kritisk over for projektet og havde svært ved at forstå, hvordan fodstøtten kunne koste lige så meget som selve statuen. En stor del af amerikanerne, som ikke boede i New York, mente heller ikke, at statuen tilhørte dem, men derimod var New Yorks og mente, at det derfor var indbyggerne her, der skulle betale for den. Men alligevel i juni 1884, da statuen var færdig, var der blevet indsamlet $182.491 og kun brugt $179.624. I alt havde 120.000 amerikanere givet et bidrag. Det var først omkring den 5 august 1884, at amerikanerne lagde grundstenen til statuen, som skulle bygges på det tidligere Fort Wood fra 1811. Statuen ankom i 214 stykker ad vandvejen fra Frankrig, og den stod færdig d.28 oktober 1886, hvor præsident Grover Cleveland officielt indviede monumentet. Den 4. juli 1986 blev 100 års dagen fejret efter 2 års restaurering, hvor der blev udskiftet 1600 dele af det inderste metalskelet, monteret en ny fakkel og installeret elevator. Statuen endte med at veje 225 tons, blive 45 meter høj (fod til fakkel) og i alt 92 meter over jorden (fakkel til jorden).
[redigér] Symbolsk betydning
Frihedsgudinden har i dag en utrolig stor betydning for amerikanerne. Næsten hver eneste amerikaner i USA har en form for følelse for Frihedsgudinden – lige fra stolthed og ære til frihed og demokrati. Statuen har siden dens opførelse i 1886 spillet en større og større rolle i den amerikanske kultur. Allerede fra dens rejsning den 4. juli har den stået som et symbol for venskab og frihed, og hed også oprindeligt ”Liberty Enlightening The World”, hvilket på dansk betyder at friheden oplyser verden. Friheden er selvfølgelig det største symbol, hvorfra den også har sit navn. Men da det er en gave fra Frankrig til Amerika står Frihedsgudinden også som et symbol på venskab mellem disse to lande. Dens primære og største symbol er dog som sagt frihed, hvilket tydeligt ses på statuen. Frihedsgudinden forestiller en kvinde i løse klæder med en krone på hovedet. I sin venstre hånd bærer hun lovbogen med datoen 4. juli 1776 (USA’s uafhængighedsdag) og i sin højre, en fakkel der brænder frihedens flamme. For hendes fødder ligger der ødelagte lænker der symboliserer al tyranniet, som nu ligger opløst for hendes fødder. Det, at det er en kvinde, og at hun er i løse klæder, er begge dele små tegn på frihed, mens faklen, lovbogen og lænkerne er meget tydelige og synlige tegn på frihed. På hendes krone er der syv spir, som symboliserer de syv verdenshave og de syv kontinenter. Hendes lys af frihed bliver altså spredt ud til hele verden. Statuen i sig selv bærer store mængder af symbolik, men udover statuen i sig selv har Frihedsgudinden en kæmpe betydning for amerikanerne og er efterhånden begyndt at repræsentere USA mere og mere. Det ses især i film, brochure eller andre ting, der skal ”sælge” USA, at Frihedsgudinden kommer ind i billedet, hvorefter alle ved at det er Amerika, der er tale om. Hun findes også i alle souvenirforretninger i USA, i alt lige fra viskelæder og blyantspidser til mærker på kopper og T-shirts – man kan endda købe små skumgummi hatte med hendes spir til at have på hovedet.
En figur af hende i menneskelig størrelse er bl.a. det første man ser når man kommer igennem paskontrollen i Newark lufthavn, sammen med deres flag. Deres flag, ”Stars and Stripes”, er amerikanerne også meget stolte over, og det har ligesom frihedsgudinden en utrolig stor betydning for dem. Derudover ses hun i adskillige forretninger både som souvenirkøb og på T-shirts, mens hun andre steder står som pynt i menneskelig størrelse. Amerikanerne ser hende ikke bare som en statue, eller en souvenir. De har en slags stolthed overfor hende og har helt andre følelser for hende end turister. USA har også været en af de lande der har været ”slemme”, hvad angår slaveri og racisme. Den frihed som de blev givet i 1776, med lovbogen, er frihedsgudinden også et symbol på. Det er derfor ikke så svært at forstå, at hun betyder meget for amerikanerne, rent følelsesmæssigt og historisk. Derudover er USA også det land med flest indvandrere i hele verden. På grund af de mange indvandrere, der kom i skibe til USA, blev der lavet en ø, Ellis Island, hvor indvandrerne først skulle ”tjekkes”, inden de kom ind i landet. Det var nemlig ikke alle, der fik lov til at bosætte sig i landet, selvom mange kom dertil. USA var dengang kendt som ”Land of opportunities” (Landet med de mange muligheder). Der var ”rygter” om Amerika rundt omkring i hele verden, og mange tog dertil for at finde lykken.
Hun har altså, selv dengang, spillet en utrolig stor rolle. Det er nok den historiske baggrund der gør, at Frihedsgudinden er så betydningsfuld, og at hun er så vigtig for så mange amerikanere, hvad angår det mentale. Som statue er hun jo ikke længere ”fremragende” med alle de seværdigheder Manhattan ellers har at byde på i dag. Dermed ikke sagt at hun ikke er noget særligt – for det er hun bestemt, men rent følelsesmæssigt og mentalt er Frihedsgudinden nok vigtigere i dag, end dengang. Især efter begivenhederne den 11. september 2001. Fra at være en smuk statue dengang, der symboliserede venskab og især frihed dengang, er hun nu blevet til noget, der går endnu dybere. Det kan være helt tilbage fra indvandrernes ankomst, at amerikanerne stadig føler en slags sejr, når de ser hende. Følelsen af de mange muligheder, friheden og faktummet at USA er et fantastisk land, hvis ikke det bedste, gør at amerikanerne føler en fantastisk stolthed overfor ”The Statue of Liberty”.
Frihedsgudinden betyder, som tidligere nævnt, meget for amerikanerne, men er siden skabelsen begyndt at betyde mere og mere for turister også. Hvert år besøger over 5 millioner mennesker Frihedsgudinden, og der er efterhånden ikke nogen i verden, der ikke ved hvem hun er, eller hvor hun står. Selvom USA og Frankrig ikke er så meget på talefod i øjeblikket på grund af Irak-krisen, så er Frihedsgudinden stadig lige så populær. Måske fordi amerikanerne i dag betragter den som deres egen, eller også er det bare ikke alle der ved, at det har været en gave i sin tid. Ellers kan det være at de føler så stærkt et ”bånd” til hende, at de ikke ville ”vende sig mod hende” på grund af nogle uoverensstemmelser. Det kan tænkes, at hun efterhånden har stået så lang tid i landet at amerikanerne i dag ser på den som deres egen eller i hvert fald ikke tænker over, at franskmændene har deres andel i hendes tilblivelse, og at det oprindeligt var en gave fra Frankrig som tegn på venskab. Hun har i dag stået der i over hundrede år og hvert år lægger over 5 millioner turister omkring 90 millioner kroner i landet for at se hende.
[redigér] Statuen i perspektiv
Frihedsgudinden er bygget i den typisk fransk/europæiske stil – den neoklassiske. Neo betyder ny og klassisk betyder noget i retning af noget gammeldags. Stilen er altså en ”ny måde at lave noget gammelt på”. Den opstod i Rom i årene omkring 1750, hvor den hurtigt blev populær. Stilen spredte sig hurtigt og i løbet af 1800-tallet var den ude i det meste af Europa. Dens popularitet faldt dog igen, og i løbet af 1850 var stilen ikke så brugt længere. Frederic Bartholdi valgte dog alligevel at lave frihedsgudinden i denne stil. Frihedsgudinden blev bygget i 1894, hvilket vil sige, at Bartholdi højst sandsynligt har overvejet at denne stil måtte være bedst til en stilfuld statue der skulle stå og byde folk velkommen i mange år. Udover den Neoklassiske stil, kan det også ses på Frihedsgudinden, at den har nogle ”franske præg”. Hun forestiller nemlig en kvinde i løse klæder, med et alvorligt ansigt og et kraftigt halvkrøllet hår. Ser man på andre franske statuer vil man ofte se at kvinder omsvøbt i løse klæder med alvorlige ansigter og samme hår går igen. Mange mennesker mener, at Frederic-Auguste Bartholdi brugte sin mor Charlotte Bartholdi, som model til statuen. Andre mener, at statuens udseende var baseret på nogle tegninger, som Bartholdi havde lavet til en skulptur i Egypten, som ikke blev til noget alligevel. Der har været mange udsagn og meninger om hvad Frihedsgudindens udseende i virkeligheden er baseret på, men det vides endnu ikke hvilket et, der er det rigtige.
Da Frihedsgudinden nu var en gave fra Frankrig til USA, som tegn på venskab, havde Bartholdi til opgave at gøre statuen helt speciel. Han lavede derfor statuen væsentlig større end de almindelige statuer, vi er vant til at se, og byggede hende med en masse symbolik. Statuen endte med at blive 92 meter høj, fra landjorden og op til faklen. Dette er dog iberegnet den store pedistal, som hun står på. Hun endte med at veje 225 ton, hvor klædet, som hun er støbt ind i, alene vejer 100 ton. Hun er lavet af jern og kobber, hvor skelettet er lavet af jern, og hendes ydre er kobber. Hun står i dag på Liberty Island, og hilser velkommen til alle der kommer til New York via havnen – præcis som hun har gjort i de sidste snart 120 år. Hun har lignet sig selv i alle disse år og bliver vedligeholdt ved renoveringer i ny og næ.
