Friskytte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Friskytter og snaphaner er to benævnelser på danske våbenføre mænd som 1563-1680 især i Skånelandene, men også i det vestensundske Danmark og i Norge, frivilligt bekæmpede den svenske krigsmagt, respektive spredt terror bland såvel svenskere som danskere. Ordet "snaphaner" bliver i svensk historieskrivning ofte gjort synonymt med banditter og mordere. Men det store flertal var friskytter hvilke enrolleredes i tusinder og inddeltes i militære enheder, friskyttekompagnier, og burde således af fjenden blevet behandlet som de regulære enheder de var. I stedet betragtede svenskerne dem som fredløse og henrettede dem på de mest bestialiske måder ved spidning på pæle eller rådbræk.

Det væbnede civile modstand mod svenskerne fødtes under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 og fortsatte under Horns krig 1644-45 og kulminerede i den store folkerejsning i Skånske Krig 1675-79.

For at få en anelse om, hvor stor modstanden mod svenskerne var i Skånelandene, kan man lave en jævnførelse med modstandsbevægelsen i Danmark under anden verdenskrig. Den engagerede 2 % af befolkningen, og i Skånelandene var under Skånske Krig 1676-79 hele 6 % af en befolkning på ca. 300.000 mennesker involveret i modstandskampen mod de ubudne gæster.

Sthen Jacobsen beretter i Den Nordiske Kriigs Krønicke om de bestialske straffe, som ramte tilfangetagne snaphaner eller andre, som satte sig op i mod det svenske herredømme. "Når svenskerne i denne vinter (1678-79) fik fat i nogle snaphaner, plagede de disse på en frygtelig måde. Først brændte man deres fodsåler med glødende jern. Derefter stødte man en spiddet pæl så langt op i endetarmen på dem, at den kom ud ved næsen. Derefter sømmede man dem fast til et træ og lod dem hænge der, til de døde."