Gran-slægten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Gran kendes på de stikkende nåle og de små stubbe
efter tabte nåle. |
|||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||
|
|||||||||||
|
|
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer. Det er høje træer med grene i regelmæssige kranse, der bærer hængende kogler, som falder af samlet, når de er modne. Nålene på slægtens arter er stikkende, firkantede i tværsnit og fæste på tapformede forhøjninger. Alle arter af Gran er modtagelige for svampen rodfordærver.
| Arter |
- Blå-Gran (Picea pungens)
- Hænge-Gran (Picea breweriana)
- Hvid-Gran (Picea glauca)
- Orientalsk Gran (Picea orientalis)
- Rød-Gran (Picea abies)
- Sitka-Gran (Picea sitchensis)
- Søjle-Gran (Picea omorika)
- Sort-Gran (Picea mariana)
[redigér] Granved
Veddet af slægten er lyst, og det er det bedst egnede til tømmerkonstruktioner og indvendige bræddebeklædninger. Dårlig kvalitet er bredt året og slår sig, når det tørrer. God, tætåret gran er velegnet til gulve, der skal forblive ensartede og lyse. Til udendørs brug skal det være imprægneret for ikke at rådne og overfladebehandlet for ikke at sprække.
