Hedeby
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hedeby (også: Haithabu, Haddeby, Sliastorp eller Slesvig) lå inderst i Slien og var omgivet af en halvkredsvold, som stod i forbindelse med det ældste Dannevirke. Halvkredsvolden forsatte som en palisade ud i vandet, så havnen og skibene også var beskyttet. De ældste huse i Hedeby er fra begyndelsen af 800-tallet. Vikingebyen er muligvis grundlagt af kong Gudfred. Den var i hvert fald hans vigtigste besiddelse.
Hedeby var den vigtigste handelsplads i vikingetiden, ligesom der er fundet tegn på en omfattende håndværksaktivitet. Byens udvikling skyldtes, at dens beliggenhed var meget gunstig: Dels var den beskyttet mod overfald fra syd af Dannevirke, dels lå den ved vestenden af Østersøen, hvor der var omladning til landtransport tværs over Jylland, og dels lå den ved hærvejen, hvor den nord-sydgående landtrafik passerede tæt forbi bunden af Slien.
Munken Ansgar fik omkring år 848 tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby og udførte her den første kristne mission i Danmark.
Hedeby var skueplads for mange af vikingetidenes magtkampe. Byen blev endeligt ødelagt af den norske Harald Hårderåde i 1050, hvorefter den blev flyttet til den nuværende by Slesvig By. Navnet Hedeby var i mange år glemt indtil oldtidsbyen Hedeby blev udgravet. For at adskille oldtidsbyen fra den nye Slesvig By benyttes i dag igen det danske navn Hedeby.
Der er fundet flere runesten ved byen, og de kan ses samt et vikingeskib i Wikingermuseum Haithabu. Danevirkes historie forklares i Danevirke Museum.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Wikingermuseum Haithabu (på tysk)
Vikingetid (793 til 1066) | |
---|---|
Vikingetidens Skandinavien: |
Birka | Danmarks historie - forhistorien | Handel | Hedeby | Jelling | Kanhavekanalen | Lejre | Nordisk mytologi | Nordisk saga | Ribe | Ringborg | Runesten | Vikingerne | Vikingeskib | Århus |
Vikingetidens ekspansion: |
Danelagen | Hertugdømmet Normandiet | Landnam | Nordatlanten | Rus-riget | Vinland |
Se også: Andre indgange til historien |