Diskussion:Herman Bang
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herman Bang kom til verden i 1857 i Asserballe på Als. Han var nummer tre af en børneflok på seks. Hans mor, Thora Elisabeth Blach, var en livlig og kærlig kvinde. Hun var fantasifuld og havde en levende interesse for sine omgivelser. Hun voksede op på Stege og Præstø som datter af den tørre og myndige postmester Herman Dyssel Black og hendes poetiske sindelag blomstrede nok først op da hun mødte den 13 år ældre, teaterbegejstrede københavnske teolog Frederik Bang. Hun havde en levende realitetssans som passede godt ind i den lille by de bosatte sig i. hun holdt meget af at man var fortrolig med hinandens gøren og laden og man var helt inde på livet af hinanden. Hun bliver beskrevet af en dreng der kom i deres hjem sådanne: en yndig kvinde, der legede på den elskværdigste måde med mig og sine små børn, så hun ligefrem gjorde indtryk på mit hjerte, jeg tør næsten sig måske det første indtryk mit hjerte overhovedet har modtaget kvindelig uimodståelighed. Hun elskede det landskabelige område de boede i, men det piner hende at leve i fattigdom, som de gør på grund af ægtemandens præstesæde. Hun skriver i et brev til sin datter Nini, mens hun er på besøg hos sin bror i Nyhavn i København, at tænderne løber i vand, når hun ser al udsmykningen i butikkernes udstillinger, men hendes fattige pung forbyder hende at købe noget. Hun tør end ikke lade sig fotografere, som hun ellers havde glædet sig til. Hun skriver videre at når hun ser de pyntede børn ønsker hun at hun kunne pynte sine egne og gå rundt med dem. Herman Bang skriver senere i sin bog, det hvide hus, at moderen glæder sig til fattigdom. Det er ikke helt sandt. Ikke alle i omgivelserne trives hun lige godt med, hun skriver bl.a. i et brev til sin svigerinde om en ung københavnerinde der er flyttet til byen. Vi er så forskellige, vi har ingen fælles interesser, hun elsker sin pynt og dertil er hun opdragen. Deres soveværelse er stort som en balsal, men endnu værre er det at de siger de sødeste ting til hinanden, fordi hun siger det alt for yndigt til at kunne behage sådan en løjerlig en som mig. Det fortæller lidt om pastorindens uvilje mod overdrivelser. Det giver måske også ide på hvorfor Herman Bang ikke er hendes ynglings søn, som han ellers selv beskriver sig i sine bøger. For Thora Bang varede idyllen ved så længe de boede på Als, men Frederik Bang søgte hele tiden videre, for at højne deres økonomi. Mens de boede på Als var økonomien så dårlig at de var dybt afhængige af bedstefaderens, Frederiks far, hjælp. I 1863 flytter familien til Horsens. Herefter vides der ikke meget om hvad der er sket i hendes liv, ud over at hun har født børn og
passet hendes mand der havde perioder med maniokdepressivitet. Den 8 februar 1871 dør Thora Bang 41 år gammel af tuberkulose.
Frederik Bang tog sin attestats, eksamen til præst allerede som 23 årrig, derefter havde han 9 år hvor han undlod at søge embeder. Hans ungdom ved man ikke meget om. Han meldte sig i 1848 som frivillig til hæren, han blev syg og måtte hjemsendes. Fra 1842 til 1847 boede han hos sin far. Han havde i sin ungdom været i tvivl om han skulle være skuespiller eller præst. Han valgte præstefaget men brugte så megen tid i teaterne. Hans far var læge for kongehusene og har nok haft sin indvirkning på Frederiks valg. Frederik arver nogle lidt uheldige ting fra sin far. Bl.a. utrolig dårlig økonomisk sans og psykisk syge. Man kan ikke finde mange oplysninger om hvordan han var som far, men det vides at han havde et meget gammeldags syn på tingene og derfor har han og Herman Bang nok ikke haft nogen egentlig kontakt. Til gengæld gav han noget meget vigtigt videre til Herman. Frederik var hans fars yndlings søn og Ole Bang vedblev at betale for sønnen og sønnesønnen helt frem til sin død. Frederik Bangs sygdom forværredes i årene efter familien flyttede til Horsens og han blev indlagt på sindssygehospital ca. hvert andet år frem til sin død i november 1875.
Ole Bang, Herman Bangs farfar. Excellence, læge, fødselslæge, kongens livlæge og læge for de fleste kongehuse. Han havde mange titler og var en jovial person der behandlede alle ens. Han var altid fortravlet og glemte med jævne mellemrum de etiketter der følger med når man behandler de kongelige. Der er en historie der fortæller at han en aften blev kaldt ud til landsgrevinden prinsesse Charlotte sygeleje, hvor han tog en stol og trak den helt hen til sengen. Her satte han sig, hvilket generede prinsessen da det så afgjort stred mod etiketten. Næste gang han kom havde hun fået stolen fjernet og lægen satte sig på sengen, det gjorde hende så gal at hun fremover frabad sig hans besøg. Men det gjorde nu ikke det store han havde mange patienter i alle kongehusene. Man så jævnligt enke dronning Caroline Amalies kongelige ekvipage køre op foran hans hus, hvor hun besøgte ham i 20 minutter for så at stige ind i vognen og køre tilbage til Sorgenfri igen. Ole Bang skrev utroligt mange små digte, eller nærmere små viser. Han skrev nogle vers hver gang der var sket noget. Og de små sedler lå overalt.
Man har troet at Herman Bang boede hos bedstefaderen efter faderens død. Det passer ikke, på daværende tidspunkt var bedstemoderen meget syg og sengeliggende og Ole Bang var meget depressiv over ikke længere at kunne udføre sit erhverv og egentligt ikke være til nytte. Herman boede nogle få minutter derfra, hos en enke med en stor dreng, som han blev betalt for at følge til skole osv. til gengæld kom han til middag hver søndag hos bedsteforældrene og dem beskrev han som enormt kedelige. Ole Bang kom i de fine kredse og han var glad for det. Det var en ting han også viderebragte til sin søn og sønnesøn.
Herman Bang voksede op i en forholdsvis god familie. De havde ikke mange penge, men han havde en kærlig mor der viste ham glæden ved livet og vakte interessen for skuespil. Han voksede op med de sædvanlige skavanker børn får, i større søskende flokke. Han drømte om at være yndlings sønnen og i hans bøger og digte laver han virkeligheden om så han var den bedste. Desværre var yndlings sønnen hans lillebror. Herman Bang blev ved med at lave tant og fjas gennem hele sin ungdom, men aldrig på nogen ond måde, altid så folk grinede og smigrede. Selv lærerne på hans skoler var vilde med ham. Da bedstefaderen døde og der ikke var flere penge indså han at han var nød til at skrive fast for at skaffe en indkomst. Han havde søgt ind på skuespiller skolen, men var ikke blevet optaget så han fortsatte som journalist. Han skrev mange gode ting og blev hurtigt berømt hos de unge og rige. Derfor var han nød til at skaffe penge, det kostede at være festabe. Han kom i kløerne på en ågerkarl for at skaffe penge til det vilde liv. Den brøler betalte han af på i 20 år. Herman Bangs første roman, håbløse slægter, beskriver hans liv og familie som han drømmer om at den skal være og det er et kæmpe knæk for ham da den kommer for retten og han får en betinget dom for porno. Hele Herman Bangs voksenliv bliver stortset brugt på at rejse rundt. Han bliver udvist af Tyskland for at skrive grimme ting om kejseren. Han kommenterer andre forfattere i hans indlæg i aviser og skaber sig fjender over alt. Det går så vidt at nogle af dem han har kritiseret bl.a. H.W Boldt, en jurist i finansministeriet, Edvard Brandes og Peter Nansen. Sørger for at hans stykker i Paris bliver boykottet og at bliver en jaget mand.
Kvinderne derimod er vilde med ham og han kan vikle dem om hans lillefinger. Gennem dem skaffer han penge og opmærksomhed. Han var homoseksuel, men han havde noget over sig som kvinder ikke kan sige nej til og han vidste hvad han skulle smøre dem med for at få penge. Et eksempel er at han skrev til en for nyligt afdød bekendts enke at han var umådeligt trist på hendes vegne, han kunne dårligt holde sig oppe af al den sorg han følte, for så at slutte brevet af med at fortælle at han ikke kunne forlade sit hotel da han ingen penge havde til at betale med. Hun sendte ham straks nogle. Han elskede at rejse rundt til de små provinsbyer og holde foredrag om sine bøger og digte, det skulle efter sigende være noget af en oplevelse. Han kunne finde på, at skælde publikum ud, fordi der ikke var mødt nok op, han bebrejdede, at de ikke var kloge nok. Han blev rasende, hvis de ikke klappede nok og han udvandrede simpelthen en gang, fordi der havde sneget sig en hund ind, for som han sagde han optrådte ikke for dyr. Når showet gik godt smed han sig hen over borde og løb frem og tilbage på scenen. Det var aldrig kedeligt. Desværre synes han sig for højt hævet til at forlange penge for det, så der var stadig lavvande i kassen. Herman Bangs kærlighedsliv er det ikke nemt at finde noget om. Kun et enkelt sted har jeg fundet en han har haft et forhold til og det er Max Eisfeld. Ham mødte han i Prag og det var et kortvarigt samliv. Han var med sin homoseksualitet, en helt almindelig person, på ingen måde samfundsfarlig. Han forbrød sig aldrig mod børn eller øvede anden pervers voldshandling. Hans behov for, nærhed og trøst var det samme somme alle andre. Han var i omgangskreds med alle de store skuespillerinder, der alle forgudede ham og de øvede alle deres stykker med ham. Herman Bang flytter sammen med sin søster Nini i København og derfra tog han ud til sine foredrag. Han har besluttet at lave en verdens turne. Over Sverige og Finland til Rusland, polen, tyskland og derfra til Amerika. Trist er det at han døde i et tog kort tid efter han nåede til Amerika.
Han skrev om sig selv kort forinden hans jordomrejse; jeg satte det igennem. Som jeg satte det meste igennem, når jeg ville det. Let har det ikke været. Morsomt heller ikke. Men det er nået. Og hvad er livet andet end dette: at nå
- Jeg tøver lidt med at foreslå ovenstående slettet som nonsens, men det hører som sådan ikke hjemme på en diskussionsside og kan på den anden side heller ikke uden videre flyttes til artiklen, da det – så vidt jeg kan se – er noget uencyklopædisk i stilen og næppe NPOV. Man kunne selvfølgelig bare lade det stå her, men jeg synes det dominerer diskussionssiden på en uheldig måde. Når der engang kommer et egentlig diskusssionsindlæg, så skal man til at scrolle temmelig meget for at komme ned i bunden og læse det. Måske burde det ovenstående flyttes til en arkivsside? --Heelgrasper 24. jan 2006 kl. 00:32 (CET)