Hulkravet Kodriver
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
Hulkravet Kodriver (Primula veris) er en rosetdannende staude. Bladene er rynkede og ægformede Begge sider er græsgrønne med et fint dunet hårlag. Randen er bølget til tandet. Bladpladen løber ned langs stilken, som derved bliver vinget. Midt i bladrosetten dannes de dunede og bladløse blomsterstængler, som bærer endestillede stande med 5-10 blomster. Blomstringen sker i det tidlige forår, og de enkelte blomster er smørgule med små orangerøde pletter i svælget. Frugten er en tør kapsel, der rummer masser af frø. Frøene spirer villigt på lysåben bund, og planten er i stand til at sprede sig i græsplæner, der ikke bliver slået alt for ofte.
Ikke-synlige træk:
Roden består af en kort, lodret jordstængel, der bærer de fint forgrenede rødder. Roden og blomsterne indeholder stoffer, som er hostestillende.
Størrelse:
0,30 x 0,30 m (30 x 5 cm/år).
Hjemsted:
Hulkravet Kodriver vokser spredt overalt i landet på ret tør, neutral eller kalkrig jord. Den danner plantesamfund på græsningsarealer og i lyse skove, hvor den findes sammen med f.eks. Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Bakke-Jordbær (Fragaria viridis), Vild Merian (Origanum vulgare), Dunet Vejbred (Plantago lanceolata), Bugtet Kløver (Trifolium media), Vild Merian (Origanum vulgare) Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) og Smalbladet Timian (Thymus serpyllum).
[redigér] Kilde
- Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).