Ich bin ein Berliner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ich bin ein Berliner er en vending, der stammer fra den amerikanske præsident John F. Kennedy.

Under en europarejse kom han den 26. juni 1963 til Berlin, hvor han blev modtager af overborgmester Willy Brandt. På Berlins Rådhus (Schöneberger Rathaus) holdt han en tale til en enorm menneskemængde, der var forsamlet på Rudolph Wilde Platz.

I talen indgik sætningen: Ich bin ein Berliner 2 gange:

Two thousand years ago the proudest boast was "civis Romanus sum." Today, in the world of freedom, the proudest boast is "Ich bin ein Berliner"
For to tusind år siden var det stolteste, et menneske kunne sige: "civis Romanus sum" (jeg er romersk borger). I dag, i frihedens verden, er det stolteste ord: Jeg er berliner.

All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and, therefore, as a free man, I take pride in the words Ich bin ein Berliner
Alle frie mennesker er borgere i Berlin, hvor de end lever, og som fri mand siger jeg derfor med stolthed disse ord: Jeg er berliner.

[redigér] Baggrund

Det var under 20 år siden Tyskland var blevet overvundet af de allierede. Tyskland (og Berlin) var delt af sejrsmagterne og konfrontationen mellem den kommunistiske undertrykkelse og den frie verden var på sit højeste og næppe noget sted så synlig og mærkbar som i det brohovede, Vestberlin udgjorde dybt inde i den sovjetiske besættelseszone.

Vestberlin var efter luftbroen i 1948, der gennem 11 måneder bragte byen forsyninger frem ad luftvejen og reddede den del af byen fra også at blive sovjetisk besat område, og efter at rejsningen af Berlinmuren i 1961 det tydeligste symbol på denne konfrontation, og Kennedys tale skal formentlig ses i det lys.

Selv sagde han efter talen til sin rådgiver og taleskribent Ted Sorensen: En sådan dag oplever vi aldrig igen, så længe vi lever.

[redigér] Note

Som et kuriosum kan bemærkes, at navneordet på tysk "ein Berliner" også betyder en berømt berlinsk kage, så nogle oversættere kunne have fået den galt i halsen, hvis de citerede sætningen ude af sammenhæng. Kennedy fik lokket smilet frem, da han først brugte sætningen. Hans tale blev oversat - sætning for sætning - til tysk. "Ich bin ein Berliner" blev "oversat" til "sig selv", hvilket fik oversætteren til at lyde som en papegøje. Da klapsalverne døde ud, holdt Kennedy en pause og sagde så: "I appreciate my interpreter translating my German" (tak for oversættelsen af mit tyske), hvilket udløste mere latter fra mængden.