Jan Guillou

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou (født 17. januar 1944 i Södertälje, Stockholms Län) er en svensk journalist og forfatter, som udenfor hjemlandet er mest kendt for bogserien om den svenske agent Carl Hamilton, der er filmatiseret og vist blandt andet på dansk og norsk TV. I tillæg til den har han skrevet den historiske middelaldertrilogi om tempelridderen Arn. Romanerne om Arn Magnusson og hans indvirkning på historien til det svenske kongerige været på bestsellerlisterne i flere lande.

Guillou kom først i søgelyset som journalist i 1973, da han – sammen med kollegaen Peter Bratt – afslørede eksistensen af det Svenske Informationbyrån (IB) og deres omfattende overvågning af venstreradikale svenskere gennem efterkrigstiden, kendt som IB-affären. For sin rolle i afsløringen blev Guillou idømt en fængselsstraf for spionage.

I slutningen af halvfemserne startede Guillou det uafhængige bogforlag Piratförlaget sammen med Sigge Sigfridsson, Liza Marklund og hustruen Ann-Marie Skarp.

Guillou skriver regelmæssigt for det svenske Aftonbladet og er en anerkendt deltager i samfundsdebatten. Han har op gennem årene stået frem med meget stærk kritik af samfunds- og medieudviklingen i Sverige, og på den baggrund i hele Vesten.

Indholdsfortegnelse 1 Kontroverser 1.1 Antisemitisme og synspunkter omkring Israel 1.2 Antiamerikanisme 1.3 Pro Saddam og Baathist synspunkter 2 Bibliografi 2.1 Krimiserien om Carl Hamilton 2.2 Historien om Arn 3 Referencer

[redigér] Kontroverser

[redigér] Antisemitisme og synspunkter omkring Israel

Guillou har deltaget i udsendelser på nynazisten og holocaustbenægteren Ahmed Ramis svenske radiostation Radio Islam. Radiostationen Radio Islam er siden blevet lukket efter en dom for overtrædelse af de svenske racismelove, men er genopstået som en internetside, som iblandt Mein Kampf og mange andre nazistiske og antisemitiske skriverier indeholder en del materiale forfattet af Guillou.

Derudover har Guillou konsekvent haft et meget negativt syn på staten Israel som han over en årrække har beskyldt for at være racistisk og føre en politik der er på linie med eller værre end Sydafrikas apartheid.

"Et apartheid system, præcist som det sydafrikanske"^[1]

"Forskellen på Israel og apartheidstaten Sydafrika er at Israel henretter flere mennesker og holder flere indespærrede eller i militært omringede ghettozoner."^[2].

I bogen "Irak – det nye Arabien" (1976) påstår Guillou at den israelske exodus fra Irak ikke havde noget at gøre med arabiske prognomer men i virkligheden var et resultat af "Israelske agenter som iblandt andet kastede bomber ind i moskeer i Baghdad"^[3].

I bogen beskriver Guillou videre Israel som "racistisk" og en "europæiske krigerstat" ^[4].

I et interview fra 1977 i det svenske dagblad Svenska Dagbladet erklærede han: "Jeg er optimist, jeg tror på at Israel vil ophører med at eksistere før Armageddon."

[redigér] Antiamerikanisme

Guillou har også været anklaget for at have antiamerikanske synspunkter. Som f.eks. da han i en tv-debat umiddelbart efter 11 september terrorangrebene i USA, demonstrativt nægtede at deltage i en fælleseuropæisk 3-minutters stilhed til ære for ofrene, eftersom "USA er den største massemorder i vores tid." og "terrorangrebene var ikke et angreb på os, men udelukkende et angreb på amerikansk imperialisme"^[5]

[redigér] Pro Saddam og Baathist synspunkter

I bogen "Irak – det nye Arabien" præsentere han Saddam Hussein som en idel leder og Irak som i utopiske vendinger. Saddam beskrives som en progressiv statsmand som altid har sit folks vel og velfærd i tankerne og værdsætter fred og demokrati. Beskydlinger om at Irak skulle være "særligt voldeligt" affejes som "racistiske fantasier". Abu Ghraib beskrives som et forbilledligt fængsel og de svenske særdeles overlegent og inkludere en række billeder af smilende indsatte fra Abu Ghraib som bevis. Bogen indeholder desuden følgende udsagn:

"[Før år 2000 har Irak] passeret de europæiske lande i levestandart" "[Med Saddam Hussein i front] er Baathregimet i Irak åbentlyst populært." "[I 70’erne] er det intentionen at landet skal demokratiseres" "[Irak har] færrer indskrænkninger på pressefrihed [end de flest andre lande] og er ved at udvikle sig i retning af større ikke mindre pressefrihed." "[Når Irak i 1969 ved hængning henrettede en mængde jøder på Bagdads største plads var" der ingenting der tydede på at de blev dømt ved en skueprocess. "

[redigér] Bibliografi

• Den store afsløring (1974)
• Ondskaben (1981)
• Gudernes Bjerg (1991)
• Heksenes forsvarere (2002)
• Tyvenes Marked (2004)
• Kommentarer (2005)

[redigér] Krimiserien om Carl Hamilton

• Coq Rouge (1986)
• Den demokratiske terrorist (1987)
• I nationens interesse (1989)
• Dine fjenders fjende (1989)
• Den agtværdige morder (1990)
• Øje for Øje (1991)
• Ingen mands land (1992)
• Den tabte sejr (1993)
• I Hendes Majestæts tjeneste (1994)
• En borger hævet over enhver mistanke (1995)
• (Hamlon (1995))
• vendetta bind 2(2003)
• Madame Terror (2006)

[redigér] Historien om Arn

• Vejen til Jerusalem (1998)
• Tempelridderen (2000)
• Riget ved vejens ende (2000)
• Arven efter Arn (2001)

Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[redigér] Referencer