Københavns bombardement

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

København set fra Christianshavn, natten mellem 4 og 5 september 1807, efter C.W. Eckersberg.

Københavns bombardement fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 16. august til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Den britiske flåde blev ledet af Admiral James Gambier og landstyrken af General Lord Cathcart med en styrke på 18.000 mand fortrinsvis britiske og tyske.

[redigér] Baggrund

I slutningen af 1806 udstedte Napoleon dekretet om fastlandsspærringen, der fordrede, at al handel med Storbritannien blev forbudt for franskmænd og deres allierede. Storbritannien svarede igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark. Ved freden i Tilsit i juli 1807 kom Napoleon overens med Zar Alexander I, således at Danmark efterhånden var det eneste neutrale land på det europæiske fastland. Storbritannien sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den danske flåde udleveret, af frygt for at den skulle falde i Napoleons hænder. Den danske flåde var dette år ikke genstand for større udrustning, og de fleste skibe lå aftaklede i flådens leje. Den britiske flåde bestod af 24 linjeskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer med sammenlagt 30.000 mand. Med denne styrke i baghånden forhandlede den engelske Francis Jackson, men opnåede ikke en ønsket traktat.

[redigér] Belejring

Målet var klart for enhver, briterne planlagde at tiltvinge sig flåden med magt. København rustede sig mod en kommende belejring. Københavns kommandant Ernst Peymann blev øverstbefalende for landforsvaret, og kommandør Steen Bille blev chef for søforsvaret. Den 16. august gjorde briterne invasion ved Vedbæk uden modstand fra dansk side. De britiske tropper blev derefter placeret i en halvkreds rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne. Den 1. og 2. september fremsendte briterne en opfordring til general Peymann om overgivelse og udlevering af flåden uden resultat. Bombardementet begyndte kl. halv otte om aftenen den 2. september. Briterne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger. Man brugte bl.a. brandraketter af den nyopfundne congreveske type, som vises i Orlogsmuseets samlinger. I 12 timer vedvarede bombardementet, der forvoldte stor skade. Ved 6-tiden den næste aften genoptoges bombardementet, der atter varede til kl. 8 næste morgen. Efterhånden blev husene tømt for beboere og dermed forsvandt også mulighederne for at opretholde det lokale brandforsvar. Den 4. september kl. 7 begyndte atter bombardementet, og indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.

Vor Frue Kirkes spir blev ramt og styrtede brændende ned over kirken, der antændtes og udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet, og slukningsarbejdet var på grund af overbelastning næsten gået i stå. Rundetårn med Trinitatis kirke, der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev reddet ved en ekstraordinær indsats af bl.a. soldater og folk fra Holmen. Bombardementet fortsatte den 5. september, og der var nu stemning for kapitulation. Der blev sendt en parlamentær afsted til den britiske general, der klart svarede, at bombardementet fortsatte, hvis man ikke kunne acceptere flådens udlevering. Den 6. september formuleredes kapitulationen: Udlevering af flåden, besættelse af Kastellet og flådens anlæg indtil flåden var ekviperet og kunne afgå ved egen hjælp.

[redigér] Afsked med Orlogsflåden

Englændernes ødelæggelser på Holmen

Briterne invaderede København og holdt sig i den efterfølgende måned indenfor ovennævnte område, medens de udrustede flåden, således at det ikke kom til sammenstød med befolkningen. I slutningen af oktober afsejlede briterne atter med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet. Det engelske krigsbytte omfattede 17 linjeskibe, 17 fregatter og 16 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Briterne fjernede iøvrigt næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde de på stabel stående nybygninger.

Danmark mistede herved forudsætningerne for at beskytte sin søhandel og hævde herredømmet i søterritoriet. Det var definitivt slut på den florissante periode, der havde gjort København til en af de vigtigste byer i Østersøområdet. Desuden var man tvunget ud af neutraliteten og havde valgt side for Frankrig.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

• Englandskrigene 1801-1814
• H. C. Ørsteds beretning om Københavns Bombardement
• Carl Baggers digt Den engelske Kapitain i Kalliope.
• Christian Winthers digt Matrosen i Kalliope.