Kalundborg Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kalundborg Slot er sandsynligvis bygget af Valdemar Atterdag (1340-1375). Slottet bestod af et femfløjet bygningskompleks omgivet af dobbelte ringmure. Langs indersiden af den yderste ringmur lå også en del huse mellem de store forsvarstårne.
Kalundborg Slot var i 1300-1400-tallet et af Danmarks vigtigste slotte. Her samledes konger og stormænd til politiske forhandlinger, og i krigstid var Kalundborg et vigtigt, militært støttepunkt.
Danmarks riges arkiv blev opbevaret i det store tårn "Folen" ca. 1400-1536. Slottet led så stor skade under svenskekrigene, at de svenske belejringstropper i 1659 lod byens borgere nedrive slottet.
De eneste synlige rester af slottet er i dag fundamenter fra Folen og det mindre tårn Fars Hat samt en del af ringmuren.
Christian II blev i 1549 overført til slottet som fange og døde her 10 år senere.
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |