Ludvig 15. af Frankrig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ludvig 15. Fransk konge fra 1715-1774. (15. februar 1710 - 10. maj 1774).
Han var søn af hertugen af Burgund (død 1712) og oldebarn af Ludvig 14. Blev allerede konge, da han var 5 år gammel i 1715 og regerede formelt i 59 år. Indtil 1723 styrede Ludvig 14.s brodersøn, hertug Filip af Orléans; derpå var hertugen af Bourbon førsteminister. Kongens lærer, kardinal Fleury, blev førsteminister i 1726 og var til sin død i 1743 landets egentlige regent. Han genrejste Frankrig for en periode, men da kongen overtog styret efter ham, førte hans uengagerethed til en tilbagegang for landet, der svækkedes af en række opslidende krige:
- Polske Tronfølgekrig 1733-1735 gav indirekte Frankrig Lorraine
- Østrigske Arvefølgekrig 1740-1748 gav intet udbytte for landet
- I kolonikrige mod Storbritannien 1755-1763 mistedes Canada og Louisiana, og man mistede indflydelse i Indien
- Preussiske Syvårskrig 1756-1763
Ludvig 15.s regering må som helhed både uden- og indenrigspolitisk kaldes en forfaldstid, hvorimod kulturlivet fortsatte sin blomstring gennem oplysningstiden. Han er blevet betegnet som blottet for pligtfølelse og medmenneskelig sympati, mest optaget af skandalehistorier og sine elskerinder, hvoraf de kendteste er Madame de Pompadour og Madame du Barry. Kritikken af hans passivitet er formentlig overdrevet, men det står fast, at han svigtede på afgørende områder, hver gang reformer var påkrævet. Hans styre var på denne måde på længere sigt med til at bane vejen for den Franske Revolution.
[redigér] Se også:
| Efterfulgte: | Franske regenter | Efterfulgtes af: |
| Ludvig 14. 1643-1715 |
Ludvig 16. 1774-1792 |
