Lundtofte Flyveplads
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lundtofte Flyveplads fungerede som flyveplads, for både militæret og private, fra 1917-56 og lå der hvor 2.kvadrant, på DTU, ligger idag. En mindeplade blev opsat ved DTU, bygning 204, d. 14. december 1981, tæt på det sted den oprindelige flyveskole og to hangarer havde stået.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Militærets flyveplads
[redigér] Etableringen
Det var premierløjnant Jeff H. A. Hammelev, som startede det, der blev til Lundtofte Flyveplads. Eftersom der omkring 1916 skulle findes en afløsning til Hærens Flyveskole på Kløvermarken (Christianshavns Fælled), pga. Københavns ekspansion, blev det hans opgave at finde et egnet areal. Hammelev kørte personligt rundt i Københavns omegen, mod vest og nord og vurderede mulige arealer til afløsningen. Hammelev fandt, under sin rekognoscering, tre emner: Ca. 21 tdr. land ved Lundtofte, ca. 14 tdr. land på Karlshøjplateauet og ca. 20 tdr. land vest for Mørkhøjgård. Hammelev selv gik ind for området på 21 tdr. land lige syd for landsbyen Lundtofte. Hans indberetning herom, dateret 11. november 1916, indeholder en udførlig begrundelse for at flytte flyveskolen. Den 5. marts 1917 skriver Krigsministeriet, til Overkommandoen, at de sammen med Rigsdagens finansudvalg, giver deres samtykke til indkøb af et areal på 22 ha. (ca. 40 tdr. land), ved Lundtofte, samt et budget for indkøb og opførelse af bygninger. Dagen efter sendes dette videre til Armeingeniørkommandoen, som skal stå for opførelsen af flyvepladsen.
[redigér] Indvielsen og flyulykken
Den 22. juni 1917 holdtes så en overdragelseshøjtidelighed for Lundtofte Flyveplads. Dette skulle ske ved, at fem maskiner skulle flyve fra Kløvermarken til Lundtofte og senere tilbage igen. Hammelev, der jo var øverste chef for de to flyvepladser, skulle flyve i en svensk produceret Henri Farman. Flyvningen ud til Lundtofte gik glat og man kunne holde festlighederne i fint vejr. Men ikke lang tid efter landingen begyndte det at trække op til torden og Hammelev, der havde et vigtigt møde i byen, begyndte, sammen med en mekaniker, hjemflyvningen for at undgå at blive fanget af vejret. Desværre blev Hammelevs fly fanget af vejret ved Ermelunden og styrtede ned, hvoved Hammelev blev dræbt og hans medpassager blev hårdt kvæstet.
[redigér] Militærpolitiet
I perioden marts til juni 1947 blev det nye danske militærpoliti uddannet på Lundtoftesletten og boede i barakker ved flyvepladsen.
[redigér] Civil flyveplads
[redigér] Den sidste flyvning
Den sidste flyning, med svævefly, foregik d. 13. september 1959, ikke længe inden jordarbejdet påbegyndelse, som forberedelse til opførelsen af Danmarks Tekniske Højskole. I 1961, da byggeriet af DTH skulle påbegyndes, blev de sidste bygninger revet ned og de sidste rester af flyvepladsen forsvandt.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Eigil Prins, Lyngby-Bogen 1985. - Der var engang en flyveplads, Lundtofte Flyveplads 1916-1959. ISBN 8-7872-9813-9
- Polyteknisk Flyvegruppe 60 År (PDF)
- Militærpolitiforeningen i Danmark (Historie afsnit)
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |