Maurice Merleau-Ponty
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er en fransk filosof, der bygger videre på Husserls og Heideggers fænomenologi ved at lægge vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som det filosofiske udgangspunkt snarere end bevidstheden.
Merleau-Ponty beskæftiger sig med kroppens fænomenologi i sit hovedværk Phénoménologie de la Perception. Merleau-Ponty indsætter 'det kropslige cogito' som vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et ubevidst centrum for tanke og handling). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening før en bevidst refleksion eller tanke kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i ordene: 'jeg kan' frem for rationalisternes bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: kropsoplevelsen. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.
[redigér] Hovedværker
- Phénoménologie de la Perception (1945). Dansk oversættelse af bind 1: Kroppens fænomenologi
- Le primat de la perception et ses conséquenses philosophiques. Dansk: Perceptionens primat
- Sens et non-sens (1948)
- Signes (1960). Dansk: Tegn
- Le Visible et l'invisible (1964)
- L'Oeil et l'esprit (1964). Dansk: Maleren og filosoffen
[redigér] Yderligere essays oversat til dansk
- "Cezannes tvivl" (fra Sens et non-sens)
- "Filmens psykologi" (fra Sens et non-sens)
[redigér] Dansk litteratur om Merleau-Ponty
- Rasmussen, Torben Hangaard: Kroppens filosof (1996)
- Thøgersen, Ulla: Krop og fænomenologi (2003)
