Maya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler mayafolket. Opslagsordet har også anden betydning, se maya (illusion).

---

Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie. Mayaerne var en del af de mesoamerikanske præcolumbianske kulturer. I modsætning til hvad folk tror, "forsvandt" mayafolket aldrig; der bor stadig millioner i området og mange af dem taler stadig et af maya-familiens sprog. Denne artikel beskriver især mayaernes civilisation før spaniernes erobring.

Indholdsfortegnelse 1 Oprindelse 2 Kunst og arkitektur 3 Skriftsystem 4 Matematik 5 Mayaernes tilbagegang 6 Liste over mayaruiner 6.1 De vigtigste ruiner 6.2 Andre vigtige mayaruiner 7 Se også 8 Litteratur 9 Eksterne henvisninger

[redigér] Oprindelse

Arkæologiske fund fortæller, at mayaerne begyndte at bygge ceremoniel arkitektur for ca. 3000 år siden. Der er nogen uenighed om grænserne og forskellene mellem de tidlige mayaer og deres naboer i den før-klassiske mesoamerikanske civilisation, olmeker-kulturen. Olmekerne og de tidlige mayaer lader til at have haft indflydelse på hinanden.

De tidligste monumenter består af enkle begravelseshøje, forløberne for de pyramider, der senere blev opført.

Med tiden forsvandt olmeker-kulturen, efter at have haft indflydelse på Yucatán-halvøen, det nuværende Guatemala og andre områder.

Mayaerne byggede de berømte byer Tikal, Palenque, Copán og Kalakmul, foruden Dos Pilas, Uaxactun, Altun Ha og mange andre i området. De etablerede et landbrugsintensivt og bycentreret rige bestående af mange uafhængige bystater. De mest bemærkelsesværdige monumenter, er de pyramider, som blev bygget i de religiøse centre og herskernes tilhørende paladser. Andre vigtige arkæologiske levninger er blandt andre udskårne stenplader kaldet stelae (mayaerne kaldte dem tetun eller "træ-sten"), som afbilleder herskere og indeholder hieroglyftekster som beskriver disses slægt, krigstriumfer og andre gerninger.

[redigér] Kunst og arkitektur

Mange betragter mayaernes kunst og arkitektur fra deres klassiske epoke (200 til 900 e.kr.) som værende den mest avancerede og smukkeste i den nye verden. Udskæringerne og stukreliefferne i Palenque og skulpturer i Copan er særligt smukke, og viser en yndefuldhed og nøjagtighed i betragtningen af den menneskelige form, der mindede de tidlige arkæologer om de klassiske civilisationer i den gamle verden, og derfor fik epoken dette navn. Der er kun bevaret få antydninger af de klassiske mayaers veludviklede malerkunst, det er overvejende begravelseslertøj og anden mayakeramik som har overlevet. En bygning i Bonampak indeholder tidlige murmalerier, der er bevaret ved et heldigt tilfælde. Med dechifreringen af mayaernes alfabet, har man opdaget af mayaerne var en af de få civilisationer, hvor kunstnerne signerede deres værker.

[redigér] Skriftsystem

Mayaernes skriftsystem (ofte kaldet hieroglyffer, med en vag, overfladisk lighed med den egyptiske skrift, som den ikke er beslægtet med), var en kombination af fonetiske symboler og ideogrammer. Det er det eneste skriftsystem i den præ-colombianske nye verden, som fuldstændigt kan repræsentere det talte sprog i samme omfang, som det skrevne sprog i den gamle verden. Dechifreringen af mayaernes skrifter har været et langsommeligt arbejde. Dele af skrifterne blev dechifreret i det sene 19. og det tidlige 20. århundrede (især de dele, der har med tal, kalenderen og astronomien at gøre), men i begyndelsen af 1960'erne og 1970'erne var der store gennembrud, hvorefter dechifreringen gik hurtigt, så størstedelen af mayaernes tekster nu kan læses næsten i deres helhed på det oprindelige sprog. Desværre beordrede fanatiske religiøse spanske præster kort tid efter erobringen, at alle mayaernes bøger skulle brændes. De fleste steninskriptioner overlevede (især i byer, der allerede var forladt, da spanierne ankom), mens kun tre bøger og nogle få sider af en fjerde er bevaret fra de ældgamle biblioteker. Aflange gipsstykker og afskallet maling er hyppige opdagelser i mayaarkæologien; det er de sørgelige rester af hvad der engang var bøger, men hvor alt det organiske materiale er blevet nedbrudt. Hvad angår de få bevarede mayaskrifter, har den fremtrædende arkæolog Michael Coe fra Yale University udtalt:

"Vores viden om de gamle mayaers tanker kan kun repræsentere en beskeden del af helheden, da kun fire bøger ud af de tusinder hvori hele deres lærdom og ritualer var nedskrevet, er bevaret i moderne tid (svarende til at alt hvad vores eftertid ved om os, er baseret på tre bønnebøger og bogen Pilgrim's Progress)." (Michael D. Coe, The Maya, London: Thames and Hudson, 4. udgave, 1987, side 161.)

[redigér] Matematik

Mayaerne (eller deres olmekiske forgængere) udviklede uafhængigt begrebet nul (faktisk brugte de nullet i flere århundreder før den gamle verden og anvendte et tyvetalssystem; se mayaernes tal). Inskriptioner viser til tider, at de arbejdede med summer på op til flere hundrede millioner. De foretog ekstremt nøjagtige astronomiske observationer; deres kort over månens og planternes bevægelser, svarer til eller overgår alle andre civilisationer der arbejede med observationer foretaget med det blotte øje. Mayaernes beregninger af solårets længde var i nogen grad bedre end den gregorianske kalender.

[redigér] Mayaernes tilbagegang

I det 8. og 9. århundrede e.kr. begyndte det at gå tilbage for den klassiske mayakultur og de fleste byer i det centrale lavland var blevet forladt. Krige, økologisk udbytning af landbrugsjorden og tørke, eller en kombination af disse faktorer, betragtes normalt som årsager til tilbagegangen. Der er arkæologiske beviser på krigsførelse, sult og oprør mod eliten i forskellige udgravninger i det centrale lavland.

Mayaernes byer i det nordlige lavland i Yucatán trivedes fortsat i nogle århundreder, nogle af de vigtigste steder på den tid var Chichen Itza, Uxmal, Etzna og Coba. Efter de herskende dynastiers fald i Chichen Itza og Uxmal, herskede Mayapan over hele Yucatan indtil et oprør i 1450; området blev da omdannet til bystater indtil spaniens erobring.

De postklassiske mayastater trivedes fortsat i det sydlige højland. Et af mayakongedømmerne i området, Quiche, er kendt for det bedste historiografiske og mytologiske arbejde, Popol Vuh.

Spanierne påbegyndte deres erobring af mayaernes områder i 1520'erne. Nogle mayastater gjorde lang og hårdnakket modstand, den sidste mayastat blev ikke nedkæmpet af de spanske autoriteter før 1697.

Spaniens amerikanske kolonier var overvejende afskåret fra resten af verden, og ruinerne af de store ældgamle byer var derfor kun kendt af de færreste, bortset fra de lokale beboere. I 1839 havde den amerikanske rejsende John Lloyd Stephens hørt rapporter om ruiner i junglen og besøgte Copan, Palenque og andre steder sammen med den engelske arkitekt og tegner Frederick Catherwood. Deres illustrerede beretninger om ruinerne medførte en stor interesse blandt befolkningen i området, og ruinerne opnåede igen deres positioner som vitale bindeled til den mesoamerikanske arv.

Meget af den nuværende landlige befolkning i Guatemala og Belize er mayaer af slægt og det er også deres primære sprog; der findes også stadig en mayakultur i det landlige Mexico.

[redigér] Liste over mayaruiner

[redigér] De vigtigste ruiner

• Chichen Itza
• Coba
• Copan
• Kalakmul
• Tikal
• Uxmal

[redigér] Andre vigtige mayaruiner

• Altar de Sacrificios
• Altun Ha
• Becan
• Bonampak
• Caracol
• Dos Pilas
• Dzibilchaltun
• El Mirador
• Etzna
• Izamal
• Kabaah
• Kaminaljuyu
• Labna
• Lubaantun
• Mayapan
• Naranjo
• Nim Li Punit
• Palenque
• Piedras Negras
• Quirigua
• Rio Bec
• Sayil
• Seibal
• Tonina
• Tulum
• Uaxactun
• Xunantunich
• Yaxchilan

[redigér] Se også

• Mayaruiner - oversigt med placering, tidspunkt for bosættelse og korte beskrivelser
• Mayaernes mytologi
• Mayaernes kalender

[redigér] Litteratur

• Nielsen, Jesper, Under slangehimlen - mayaernes kultur og historie, Aschehoug 2000. ISBN 87-11-16002-0.
• Mel Gibson er i fuld gang, med optagelserne til en film om Maya-folket, som skal hedde: Apocalypto, som på græsk betyder: Ny start/begyndelse. Filmen skulle gerne være klar i 2006.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Mayaweb: Culture and History of the Ancient Maya (Dutch and English website)
• Dansk side om den moderne mayakultur i Guatemala
• 8 May, 2004, BBCNews: Maya culture 'ahead of its time' Citat: "...Strictly speaking, Cival flourished in the pre-classic period, which stretches from 2000 BC to AD 240. But it was more advanced than pre-classic societies were thought to be..."
• Interactive Dig Yucatan Citat: "...These water-filled sinkholes, or cenotes, served not only as passageways to the afterlife...Great cities like Chichén Itzá and Mayapán centered around life-sustaining cenotes..."
  • archaeology.org: Day Four: A Dive in the Bottomless Hole Citat: "...go for a morning deep dive at Sabak Ha, "Dark Water" cenote...Then the cave comes into view. It's enormous...Xibalba, the Maya Underworld..."
• 14 December 2004, Nature: Mystery of 'chirping' pyramid decoded Acoustic analysis shows how temple transforms echoes into sounds of nature. Citat: "...sound waves ricocheting around the tiered steps of the El Castillo pyramid, at the Mayan ruin of Chichén Itzá near Cancún in Mexico, create sounds that mimic the chirp of a bird and the patter of raindrops...The bird-call effect, which resembles the warble of the Mexican quetzal bird, a sacred animal in Mayan culture...He himself is now sceptical of the quetzal theory..."
  • ocasa.org: An archaeological study of chirped echo from the Mayan pyramid of Kukulkan at Chichen Itza by David Lubman. Acoustical Consultant, Hear the Quetzal in the cloud forest. (AV), "You will hear two Quetzal bird chirps (recorded in a rain forest) followed by two chirped echoes stimulated by a handclaps at the pyramid" (AV)

Præcolumbianske kulturer (til 1500 e.Kr.)
Mellemamerika:	Teotihuacán | Toltekerne | Aztekerne | Tenochtitlán | Mayaerne | Chichén Itzá | Zapoteker | Olmeker
Andeskulturerne:	Inkaerne | Mochica | Machu Picchu | Tiwanaku | Chan Chan
Nordamerika:	Anasazi | Natchez
Se også: Andre indgange til historien