Nordkraft (bog)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Nordkraft.
Nordkraft er en roman af Jakob Ejersbo fra 2002.
Romanen har en interessant komposition og nogle gode portrætter. Bogen har visse fælles træk med Niels Arden Oplevs film Portland (1996).
Den forvirrede Maria kan ikke forlade sin pusherkæreste Asger, Allan forsøger at lægge sin tvivlsomme fortid bag sig og Steso-Thomas er på et døddømt kamikazetogt mod den evige rus. Ejerbo skriver realistisk og usentimentalt om disse skæbner på randen af velfærdssdanmark. Ejersbo giver i romanen et frisk bud på den store, danske samtidsroman.
Der er en del budskaber i bogen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Komposition
Romanen er delt op i tre forskellige dele med hver sin historie. Dette har forfatteren Jakob Ejersbo valgt for at vi kan se miljøet fra flere forskellige synsvinkler.
Den første del er set fra den unge Marias synsvinkel. På trods af at hun ikke er afhængig af diverse hårde stoffer, har hun alligevel et godt indblik i pushermiljøet. I første del ser vi altså miljøet tæt på, vi er i kernen af problemet.
Anden del er set fra Allans synsvinkel. Her møder vi en, der tidligere har været i miljøet, men er rejst væk fra det, fordi han ville ud af det. Da han kommer tilbage prøver han ikke at komme ind i det igen, men har svært ved det, da han stadig har kontakter i miljøet.
I tredje del bliver miljøet beskrevet med Steso-Thomas som hovedperson. Da han var med i de andre dele, spillede han ikke en væsentlig rolle, som nu, hvor man følger forløbet fra han begår selvmord, eller tager en overdosis, til begravelse. Dog fortælles 3. del ikke af Steso-Thomas, men af bipersonerne, der har kendt Steso-Thomas.
At bogen er delt op i tre dele med forskellige synsvinkler gør bogen mere spændende og dybdegående, da man jo får set miljøet fra tre sider.
Bogen har ikke noget egentligt klimaks, men indeholder en masse små. Jakob Ejersbo fortæller om hverdagen i pushermiljøet, og i hverdagen findes netop de små klimaks, men sjældent de store. Det er ikke en klassisk opbygget fortælling med klimaks og "happy ending".
Bogen indeholder både flashbacks i del 2 og 3.
[redigér] Fortællemåde
Nordkraft er skrevet i et meget ungdommeligt talesprog, nærmest frisprog fyldt med slang og bandeord, som på mange måder skildrer pushermiljøet og personernes væremåde.
"Lars har sgu noget bedre shit end det her"
"Hun er så fucking træt af at have en møjtøs som mig"
I de to første dele er der brugt jeg-fortæller, og dermed indre synsvinkel. Derfor får man et godt indblik i Marias og Allans tanker og følelser. I trejde del er der brugt alvidende fortæller. Det er brugt for at vi kan sammenkæde både personerne og historie, og kan få indblik i grunden til de dødsfald der har været.
[redigér] Temaer og Budskab
[redigér] Jakob Ejersbos inspiration og budskab
Det er meget sandsynligt at det er Ejersbos egen fortid, der har inspireret ham til at skrive bogen. Han har selv færdedes på kanten af det kriminelle miljø, og har med bogen gerne villet fortælle at narkomaner som regel har et meget dybere problem end stofferne. Et direkte budskab kan være svært at finde, da der ikke er noget klimaks i bogen. Et klimaks ville have ført konsekvenser med sig og derfor en måde hvorpå personerne ville have reageret på, og ud af det kan man oftest finde budskabet i en bog. Man får et indblik i et miljø, som ellers er meget lukket for ”almindelige” mennesker. Det er op til læseren selv at tage stilling til problematikken idet forfatteren ikke selv, efter vores mening, har et åbent budskab. I udarbejdelsen af værket har forfatteren muligvis vendt nogle problemer han selv har ligget inde med.
[redigér] Temaer og budskaber
Temaerne i bogen er talrige. Specielt et barns opvækst og de senere konsekvenser deraf fylder meget. Parforhold, misbrug og især en persons ret til selv at træffe valg og at have sine egne meninger om tingene er en stor del af personernes liv og historie. De unge i bogen har svært ved at finde sig selv og en mening med deres liv og opvækst. De forstår ikke de ting de har været udsat for i fortiden. Det er efter vores mening en af grundene til, at de ender i problemer og misbrug.
[redigér] Synsvinkel
Romanen anvender en meget objektiv synsvinkel, der beskriver personerne, som de er og fortæller alt hvad de gør, uden at komme med kommentarer og skildringerne er i det hele taget meget nøgterne. Det at forfatteren vælger en misbruger, eller gammel misbruger som hovedperson, gør at man meget nemt kommer til at identificere sig med ham eller hende, og næsten sympatisere med vedkommende. På den måde kan man sige at forfatteren tager et standpunkt og lægger sympatien hos misbrugeren.
[redigér] De tre hovedafsnit
De foregår alle i det samme miljø og de handler om misbrug. Der er adskillige personer, der går igen, Frank og Allan for at nævne nogle. Der er ingen gennemgående udvikling og handling. Hver hovedperson har sin egen individuelle udvikling. De færdes i det samme miljø og kender de samme personer.
[redigér] Personer
[redigér] Maria
Maria er en ung pige der gennemgår en personlig udvikling i romanens forløb. I starten er hun en "lille" pige uden selvtillid, men hun ender som en selvstændig kvinde og mor.
Marias problemer grunder i et dårligt forhold til moderen, kæresten Asger og de generelle triste omgivelser, som omslutter hende. Marias forældre blev skilt da Maria var barn. Faderen er dybt alkoholiseret og er blevet forbudt kontakt med Maria af moderen. Moderen har fundet sig en ny mand og Maria og moderen udvikler et meget negativt forhold til hinanden. Ligeledes, med den nye stedfar.
Ved hjælp af stofferne når hun en tilstand som giver hende mulighed for at glemme sine problemer.
Hun er en ung kvinde og har ikke meget erfaring i livet og hendes behov for stoffer giver hende en følelse af usikkerhed og forvirring, og denne usikkerhed gør at hun føler sig nødsaget til at blive hos Asger for at få tryghed og stoffer.
Da Maria igen optræder i den sidste del af bogen har hun gennemgået en markant udvikling og har tilsyneladende skabt sig en ny tilværelse idet hun ser ned på "flokken" som hun selv var en del af engang. Grunden til det er, at hendes nye liv som mor og hendes forhold til Hossein har gjort hende mere selvstændig som skrevet ovenfor.
[redigér] Allan
Allan har været pusher sammen med Frank og selv været meget afhængig. Da Frank kommer i fængsel, tager Allan ud og sejler på olietankere i tre år. Han mister sin ven Chris under en ulykke og vender voldsomt forbrændt tilbage til Ålborg.
Han er fast besluttet på ikke at falde i igen, og forsøger at undgå mennesker (Frank) fra sin fortid, men til sidst bliver han nødt til at se den i øjnene. Hans fortid på skibet forfølger ham i hverdagen, og specielt ulykken, som har gjort at han er blevet bange for vand, fylder meget. Han prøver at holde Chris' død på afstand, og benægte hvor meget det betyder for ham.
Det var Frank der i starten trak Allan med ind i stofmiljøet, eftersom de har været venner fra barnsben af, hvor Frank var den dominerende af de to. Allan kan til en vis grad lide at være i stofmiljøet, han gør i hvert fald ikke noget for at slippe væk, men slipper væk ved en tilfældighed, nemlig da Frank bliver taget af politiet og Allan går fri. Derefter indser han at det var noget lort, han var ude i.
Han siger til folk, at de bare var en slags kolleger, men i virkeligheden var Chris den eneste person han havde et personligt forhold til. Deres forhold var kun baseret på nutiden og deres tanker og ideer (også sex).
Allans far findes ikke, og hans mor er alkoholiker. I stedet optræder hans bedstefar som en forældredel og ven på samme tid. Selv om Allan tager afstand til morens drikkeri, holder han stadig af hende og forsøger til en vis grad at hjælpe hende.
Frank og Allan er vokset op sammen og har været pushere sammen. Frank kommer i fængsel for deres begges "forbrydelse", og da han kommer ud igen, føler han at Allan skylder ham noget, fordi han tog skylden for dem begge - Allan vil imidlertid ikke have noget med Frank at gøre. Han vil væk fra det miljø.
Han vil ikke ende som sin mor, som har levet et liv i druk, undertrykt af mænd, hvilket har påvirket hendes børn meget.
De har svært ved at finde ud af det sammen, fordi de begge har svært ved at stole på en anden person pga. deres fortid. De har begge to levet i en verden med stoffer, men sammen kan de også sørge for at ingen af dem falder i igen.
[redigér] Steso-Thomas
Steso har, efter sin egen mening, et godt liv. For Steso er livet at tage stoffer. Det er et valg, han selv har taget.
Steso stjæler fra sine venner, men det tager de ikke så tungt. Det er en del af ham, og han har trods alt altid været deres ven.
Steso har generelt ingen grænser. Han stjæler jo fra sine venner og tager alle former for stoffer.
Steso tager stoffer, fordi han er "sig selv", når han tager stoffer, mener han. Hans venner mener, at Steso ville være irriterende og uudholdelig at være sammen med, hvis han ikke tog stoffer.
Steso mener selv, at meningen med hans liv er, at have prøvet alle stoffer inden han dør.
